DONG betaler tocifret millionbeløb for nederlag

Dagens afgørelse i voldgiftssagen mellem DONG Energy og den tidligere topchef Anders Eldrup betyder, at selskabet må til lommerne og finde store beløb frem.
Ikke alene slår dommen fast, at energiselskabet skal honorere den gamle direktør med 8,709.600 kr. i fratrædelsesgodtgørelse (svarende til 21,5 måneds løn) - DONG kommer også til at betale en stor del af sagsomkostningerne.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Af afgørelsen fremgår det således, at DONG i sagsomkostninger skal betale 1,5 mio. kr. til DJØF, der har repræsenteret Anders Eldrup, i såkaldt mandatar.
Samtidig skal DONG også betale hovedparten af honoraret til de tre dommere i sagen, som er Michael Christiansen, tidligere bestyrelsesformand i DR, advokat Henrik Stenbjerre, der er udvalgt af Dong Energy og endelig højesteretsdommer Michael Rekling.
De har selv opgjort deres løn til 1,3 mio. kr., hvoraf DONG kommer til at betale en mio. kr., mens DJØF som skal betale 300.000 kr.
De begrunder størrelsen af beløbet med ”det ekstraordinære omfang af arbejdet, herunder mundtlige forhandlinger uden for normal arbejdstid.”
I alt skal DONG altså finde 11.209.600 kr. i kassen. Af det seneste årsregnskab fra DONG fremgår det i øvrigt, at selskabet har været ganske sikre på at vinde voldgiftssagen over Anders Eldrup. Selskabet skrev her, at fordi den advokatundersøgelse, som DONG selv iværksatte af sagen, gav DONG's bestyrelse medhold, var det således ikke hensat et beløb godtgørelse af eller sagsomkostninger.
Corydon bakker op om bestyrelse efter nederlag
Schur fastholder: Kunne ikke have gjort det anderledes
Afgørelse: DONG var i sin fulde ret til at fyre Eldrup
Relaterede artikler:
Corydon bakker op om bestyrelse efter nederlag
For abonnenter
Schur fastholder: Kunne ikke have gjort det anderledes
For abonnenter