Afgørelse: DONG var i sin fulde ret til at fyre Eldrup

Ifølge dagens voldgiftsafgørelse misligholdt Eldrup ikke sin kontrakt, men DONG var stadig i sin fulde ret til at fyre ham. Det fortæller flere kilder med kendskab til den hemmeligholdte aftale.
NICOLAJ VORRE

Den tidligere DONG-chef Anders Eldrup har i dag vundet en stor sejr over sin tidligere arbejdsgiver - men ikke alt i afgørelsen er til Eldrups fordel.

Det erfarer EnergiWatch fra flere kilder, som har set afgørelsen, som ikke er blevet offentliggjort.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Af afgørelsen fremgår det ifølge kilderne, at DONG var i sin gode ret til at fyre Anders Eldrup, at Eldrup burde have orienteret bestyrelsen om de høje aflønninger af nøglemedarbejdere – og at han bevidst undlod at gøre det.

Men når DONG alligevel skal betale Anders Eldrup en samlet opsigelsesgodtgørelse på 14,7 mio. kr., er det, fordi han ifølge afgørelsen ikke har misligholdt sin kontrakt – som DONG ellers hele tiden har ment.

Læg den frem, DONG!

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anders Eldrup, men hans advokat Lars Svenning Andersen ønsker ikke at gå ind i en diskussion om enkelte elementer i afgørelsen.

Han opfordrer i stedet til, at DONG giver tilladelse til, at hele afgørelsen lægges frem.

”Jeg synes, vi skulle blive enige med DONG om at ligge hele afgørelsen frem – i stedet for at nogen begynder at referere enkeltlinjer for at mudre billedet til. Indtil vi kan offentliggøre det hele, vil jeg bare sige, at vi er glade,” siger han til EnergiWatch.

Afgørelsen er taget af tre voldgiftsdommere. Som det er kutyme i den slags sager, har hver part udvalgt en dommer, mens den sidste er neutralt valgt.

Anders Eldrup har valgt Michael Christiansen, tidligere bestyrelsesformand i DR, advokaten Henrik Stenbjerre er udvalgt af Dong Energy, mens højesteretsdommer Michael Rekling har været neutralt udvalgt.

Dagens dom er endelig, da en voldgiftsafgørelse ikke kan ankes.

Professor: Nederlag får ingen konsekvenser for Schur

Advokat: Eldrup er lykkelig for resultatet

Anders Eldrup vinder voldgiftssag mod DONG

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også