Mandag lykkedes det Vattenfall at sælge Amagerværket til det københavnske forsyningsselskab Hofor.

Kraftværket udgjorde sammen med Fyns- og Nordjyllandsværket den trio af danske kraftværker, som Vattenfall overtog, da Elsam fusionerede med DONG i 2005.

Forud for salget er der foretaget massive nedskrivninger på de termiske kraftværker.

Adm. direktør i den danske del af Vattenfall, Jørgen Nielsen, kom til Vattenfall fra Elsam, da svenskerne overtog de tre kraftværker. Sidste år blev værkerne nedskrevet med én mia. kr., og i 2009 blev de nedskrevet med 2,5 mia. kr.

Vattenfall med dansk milliard-underskud 

Sammen med en haltende indtjening betød det et underskud på to mia. kr. i 2012.

Var det en fejl at overtage de termiske værker i 2005?

“Det kan man ikke sige. Man havde en strategi, som man leverede på dengang. Finanskrisen i 2008 har ændret markedet markant. I det nordiske marked svandt efterspørgslen på grund af nedgangen i industrien med, hvad der stort set svarer til det årlige danske elforbrug,” siger Jørgen Nielsen, adm. direktør i Vattenfall.

“Vi er i samme situation, som alle andre der ikke forudså krisen. Der blev lukket meget produktion i Norden, så elforbruget faldt. Det var en anden bane, man spillede på i 2005, end det er i dag.”

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Vattenfall: Vi har salgsmodnet aktiverne

Han fortæller, at Vattenfall parallelt med salgsarbejdet med sine danske kraftværkerne har udviklet biomasse-projekter til selvsamme værker, så de er klar til en grøn omstilling. Det betyder, at en eventuel køber af Fyns- og Nordjyllandsværket får lettere ved at konvertere fra kul og gas til halm og træflis.

“Projekterne har fulgt den oprindelige tidsplan, det er fornuftige projekter, som tilfører værdi til anlæggene," siger Jørgen Nielsen.

Han sammenligner det med at syne sin bil, selvom den skal sælges; man plejer sine aktiver for at gøre dem attraktive.

Det mener direktøren også er en af årsagerne til, at Amagerværket var attraktiv for Hofor, der ejes af Københavns kommune.

Hovedstaden har en grøn strategi, og Hofor - det tidligere Københavns Energi samt en række vandselskaber - kan fortsætte med den grønne omstilling af værket, som Vattenfall har arbejdet på. Det forventes at koste 1,2 mia. kroner at omstille Amagerværket til 100 pct. biomasse-produktion.

Hvorfor har det ikke været attraktivt for Vattenfall selv at ombygge værkerne til biomassedrift?

“Når man har taget en strategisk beslutning, så prøver man at indfri den. Vattenfall lavede tilbage i 2010 en strategi, der gik på at koncentrere sig om kernemarkederne Sverige, Tyskland, England og Holland. Man besluttede at sælge fra, og det lykkedes i Finland, Polen og Belgien. Dengang var de danske termiske værker også til salg. Strategien var et samlet salg, men det lykkedes ikke.”

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Opgav samlet salg

Jørgen Nielsen fortæller, at vurderingerne på det tidspunkt var, at man mistede for meget synergi ved at sælge værkerne enkeltvis; primært i forhold til optimering af anlæg og stabsfunktioner. Et samlet salg lykkedes som bekendt ikke, og Fyns- og Nordjyllandsværket er stadig på Vattenfalls hænder - og stadig til salg.

Prisen og fremtiden for de resterende værker vil han ikke kommentere, men Amagerværket blev solgt for 500 mio. kr., og siden 2009 har selskabet nedskrevet 3,5 mia. kr. på sine termiske værker i Danmark.

Da Vattenfall overtog værkerne som hovedbetaling for sin andel i Elsam, var andelen i Elsam vurderet til 8,5 milliarder.

Har I fået den pris for Amagerværket, som I håbede på?

“Du kan konstatere, at der er et salg. Man er nået til enighed,” lyder det kort fra Jørgen Nielsen.

Fokus er på vindforretningen, hvor Vattenfall i Danmark såvel som i Europa er den ejer med flest MW landvindmøller i bogen.

“Det, vi har til salg, er de termiske anlæg i Danmark,” lyder det fra det danske afdeling af Vattenfall.

Vattenfall opgav samlet salg af Amagerværket