Efter måneders forhandlinger har Forsyningstilsynet nu truffet afgørelse i den første sag om, hvordan seks varmeværker skal tilbageføre millioner af kroner til sine forbrugere. 

Det er penge, selskaberne har opkrævet over varmepriserne efter at have tabt dem på spekulation. Det var EnergiWatch, der afslørede sagen tilbage i januar 2023, og tilsynet gik ind i sagen på baggrund af afsløringerne.

Der er tale om Vildbjerg Varme, der skal tilbagebetale mere end 6,7 mio. kr. til sine forbrugere. Pengene skal være tilbageført inden udgangen af 2025, lyder det i afgørelsen fra Forsyningstilsynet.

”Forsyningstilsynet giver pålæg om, at Vildbjerg Varme skal tilbageføre til varmeforbrugerne 2.251.262 kr. i 2024 og 4.502.524 kr. i 2025 med påbegyndelse senest den 1. juli 2024 og frem til den 31. december 2025,” lyder det i afgørelsen fra tilsynet.

Vildbjerg Varme har skaffet kapital til tilbagebetalingen ved, at moderselskabet Vildbjerg Tekniske Værker har frasolgt sin elnetforretning til Netselskabet N1 tilbage i november 2023. Pengene er herefter blevet øremærket til at få varmeværket ud af sin økonomiske knibe.

Afgørelsen tager sit afsæt i syv værkers fejlslagne spekulation i elpriserne gennem selskabet Dansk Kraftvarme Kapacitet (DKVK). I januar 2024 afgjorde Forsyningstilsynet, at varmeværkerne ikke måtte sende regningen på over 100 mio. kr. videre til forbrugerne.

Dermed mangler afgørelserne stadig for de resterende varmeværker, der uretmæssigt indregnede den kuldsejlede spekulation i varmepriserne. Her er der tale om værkerne Oksbøl Varmeværk, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, Snedsted Varmeværk, Hirtshals Fjernvarme og Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, mens Silkeborg Varme, der stod for størstedelen af tabet, ikke har valgt at sende regningen videre til at starte med.

EnergiWatch forsøger at få en kommentar fra Vildbjerg Varmes formand Morten Brandt samt Forsyningstilsynet.

Afslår alle forslag

I løbet af forhandlingerne mellem Forsyningstilsynet og Vildbjerg Varme har stridspunktet været, hvor hurtigt forbrugerne skal have sine penge igen.

Varmeværket har i alt lagt fire forslag på bordet, der ud fra det valgte forslag ville betyde, at forbrugerne kunne få sine penge tilbage inden for mellem 4-20 år. Det er dog for lang tid at vente ifølge Forsyningstilsynet.

”Forsyningstilsynet behandler det pågældende beløb som en overdækning, idet Vildbjerg Varme har opkrævet mere end varmeforsyningslovens prisbestemmelser tillader. Som det fremgår af retsgrundlaget er udgangspunktet, at overdækningen skal indregnes i priserne i det næstfølgende regnskabsår,” skriver tilsynet i sin afgørelse.

Vildbjerg Varmes løsningsforslag med den korteste tidsramme lød på en nedsættelse af varmeprisen i perioden 2024-2027. Her ville den samlede varmepris blive reduceret med 2,9 mio. kr. i 2024 og 2,25 mio. kr. årligt i perioden 2025-2027.

De næste to forslag lød på at bruge de frie midler til et ekstraordinært afdrag på værkets leasingaftale på en varmepumpe. Det ville spare værket for en masse renter, og værket ville dermed kunne køre med en reduceret varmepris i enten 10 eller 20 år med en årlig nedsættelse i varmeprisen på henholdsvis 1,32 mio. kr. og 767.000 kr.

Ovenstående var Vildbjerg Varmes foretrukne løsning, men blev afvist af tilsynet med begrundelsen, at perioden ville blive for lang.

En anden løsning var at opdele el- og varmesiden i selskabet - en løsning, der har været oppe at vende hos flere af de implicerede værker.

”Forsyningstilsynet finder det imidlertid ikke muligt på det fremsendte grundlag at tage stilling til denne model, der alene er beskrevet på et relativt overordnet niveau,” fremgår det af afgørelsen.

Ville lade andelshavere bestemme

Vildbjerg Varme havde selv ønsket, at den endelige løsning skulle vælges ved afstemning på værkets generalforsamling, så det var andelshaverne, der kunne foretage vurderingen.

Dette har Forsyningstilsynet også afvist med begrundelsen:

”Forsyningstilsynet har forståelse for dette synspunkt, men er efter varmeforsyningsloven pålagt et tilsyn med varmeprisen At der ofte er et vist sammenfald mellem andelshaverne (ejerne) i selskabet og forbrugerne kan således ikke tillægges betydning, når Forsyningstilsynet udfører tilsyn med varmeprisen, herunder danne grundlag for af fravige gældende regulering og praksis.”