Det retslige efterspil på Konkurrencerådets afgørelse om 49 varmeværker samt selskabet Effekthandels koordinering af priser tager nu gevaldigt til i størrelse.

Således har 40 ud af de i alt 49 implicerede værker indsendt en stævning til Sø- og Handelsretten, skriver Folkebladet Lemvig. Ifølge værkerne er grundlaget for hele sagen forkert, siger Sonny Finn Jørgensen, driftsleder på Lemvig Varmeværk til EnergiWatch.

”Derfor mener vi også, at afgørelsen skal trækkes tilbage. Ser man på hele sagen, er det store spørgsmål, om der overhovedet er tale om et frit marked. Det er et af de meget principielle sager i denne sag,” siger Sonny Finn Jørgensen, driftsleder ved Lemvig Varmeværk til EnergiWatch. Lemvig Varmeværk er et af de 40 værker bag stævningen.

EnergiWatch har løbende dækket sagen, der omhandler en række jyske kraftværker, der i perioden september 2019 til august 2022 overlod prissætningen af bud på auktioner om reservekapacitet til selskabet Effekthandel. Det har ifølge anmelderen Energinet presset priserne op, hvilket Energinet og ultimativt forbrugerne har betalt omkring 40 mio. kr. for.

Sagen kom i Konkurrencerådets søgelys, som afgjorde, at de i alt 49 varmeværker samt Effekthandel har brudt konkurrenceloven.

Effekthandel og det kommunalt ejede Silkeborg Forsyning har allerede anket sagen til Konkurrenceankenævnet.

Ikke noget frit marked

Med stævningen rejser de 40 varmeværker spørgsmålet om, hvorvidt markedet for manuel reservekraft (mFFR) overhovedet er et frit marked.

”Det er helt klart en af de meget principielle spørgsmål i den her sag,” siger Sonny Finn Jørgensen.

Og i de 40 værkers øjne er det ikke tilfældet. For at underbygge dette henviser Sonny Finn Jørgensen til en tidligere sag, hvor Effekthandels stifter og adm. direktør Finn Grønkjær også besad en hovedrolle.

I januar 2011 blev Effekthandel-ejeren anmeldt af Energinet til konkurrencemyndighederne for at koordinere priser på det selvsamme marked, som den nuværende sager tager sit udgangspunkt i. Det resulterede i en sigtelse fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SØIK), der i dag hedder NSK.

I 2015 opgav NSK sigtelsen, og sagen fik aldrig nogen afgørelse. EnergiWatch har tidligere forsøgt at få et svar fra NSK, hvorfor sigtelsen frafaldt, men uden held. Ifølge Sonny Finn Jørgensen skyldtes det, at der ikke var tale om et frit marked, og derfor havde konkurrencemyndighederne ikke en sag.

”Derfor har vi svært ved at forstå, hvad der har ændret sig i den her periode. Vi stævner Konkurrencerådet, fordi vi gerne vil have en forklaring på, hvad der gør, at det i dag er ulovligt, når man tidligere har vurderet, at der ikke var grundlag for at rejse en sag,” siger Sonny Finn Jørgensen.

Risikerer millionbøde

Hvis de 40 varmeværkers stævning ikke får sagen til at frafalde, og domstolene afgør, at der er tale om et konkurrencebrud, står selskaberne til at betale en bøde i millionstørrelsen.

Ifølge Sonny Finn Jørgensen er størrelsen på bøden stadig uklar, men efter ”at have set nærmere på juraen” vurderer han, at bødestørrelsen er i spændet mellem 0-10 pct. af de enkelte værkers omsætning.

Lemvig Varmeværks omsætning ligger på omkring 80 mio. kr. årligt, siger driftslederen. Derved kan værket risikere en bøde på op til 8 mio. kr., hvis de bliver dømt.

Som EnergiWatch tidligere har beskrevet, kan hele sagen munde ud i en bøde på op til 14 mio. kr. for Effekthandel, hvis domstolenes afgørelse ikke kommer ud til selskabernes fordel. Det fremgår af Effekthandels seneste årsregnskab.