Varmeværkers spekulation i elpriser med et trecifret milliontab til følge giver anledning til et grundigt eftersyn af fjernvarmebranchen.

Det mener Dansk Erhvervs underdirektør for klima, energi og miljø, Ulrich Bang, oven på EnergiWatchs afsløringer om syv varmeværkers kuldsejlede spekulation i elpriser og Forsyningstilsynets efterfølgende afgørelse om, at tabet ikke må indregnes i forbrugernes varmepriser.

”Sagen viser, at det er afgørende med en professionalisering af sektoren, og her er det helt indlysende første skridt at tage et kig på bestyrelseslaget. Man har et ansvar som bestyrelse, og i denne sag har bestyrelserne måske ikke været klædt på til opgaven,” siger Ulrich Bang.

Seks ud af de syv værker er forbrugerejede, hvor bestyrelsen er blevet valgt ind af ejerne - altså forbrugerne. EnergiWatch har tidligere beskrevet, at medlemmerne i varmeværkernes bestyrelser i høj grad har været kommunalpolitikere, elektrikere og andre hverv, der ikke umiddelbart har meget med drift af et varmeværk at gøre.

De syv varmeværker var med 82 andre værker andelshavere i selskabet Dansk Kraftvarme Kapacitet (DKVK), hvorigennem selskaberne kort sagt spekulerede i, at elpriser holdt sig under 400 kr. pr. MWh. Priserne steg dog kraftigt i slutningen af 2021, hvilket resulterede i, at DKVK gik konkurs, og regningen til de syv værker, der deltog i andelsselskabets sidste udbud, lød på over 100 mio. kr.

”Der er blevet truffet nogle beslutninger, der er ekstremt risikobetonet. At sælge ellen på forhånd uden at låse gasprisen virker jo helt vildt, når man læser det,” siger Ulrich Bang og fortsætter:

”Derfor advokerer vi for, at der i værkerne sidder bestyrelser med de rette kompetencer og erfaring i stedet for udelukkende lokale ildsjæle eller kommunalpolitikere.”

Mere effektiv sektor

Styrkede kompetencer og mere erfaring er ikke gratis. Og med kun forbrugerne til at betale vil en sådan investering i bestyrelseslokalet øge omkostningerne til driften af varmeværkerne.

Selvom der vil være omkostninger ved at investere i bestyrelsen, vil det dog ikke være ensbetydende med, at det vil bonne direkte ud på forbrugernes varmepris.

Alternativet kan nemlig blive dyrere, siger Ulrich Bang og henviser til den aktuelle sag. På samme tid ser underdirektøren muligheder for at få en mere effektiv drift med professionelle ved roret.

”Selvfølgelig vil der være en omkostning for forbrugerne ved at hyre en professionel bestyrelse, men omvendt kan man også sige, at det kan give bedre forudsætninger for en bedre og mere optimal drift. Så kan vi ende i en situation, hvor det kan blive billigere for forbrugerne,” siger Ulrich Bang.

DKVK blev stiftet af brancheorganisationerne Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker i 2017. Rationalet bag var at skabe en ny indtægtskilde for varmeværkerne efter beslutningen om at udfase grundbeløbet fra januar 2019.

Det første skridt

Ifølge Ulrich Bang vil indsættelsen af en mere professionel bestyrelse i varmeværkerne blot være det første skridt i en større transformation i sektoren, hvis det står til Dansk Erhverv.

I dag er det samme selskab, der både producerer og distribuerer varmen samt afregner med kunderne. Her argumenterer underdirektøren for, at man adskiller tingene, ligesom det er tilfældet på andre energimarkeder.

I et sådan scenarie vil fjernvarmeselskabet købe varmen fra markedet og så i stedet bruge sin energi på at distribuere og afregne kunderne. 

”På andre markeder er der et monopol for dem, der distribuerer gassen eller strømmen, mens dem, der producerer, er konkurrenceudsatte. Det tænker vi vil være oplagt at kigge på i forhold til fjernvarmesektoren. For os handler det om at sætte fjernvarme fri, så den kan udvikle sig til noget endnu bedre end det, vi har i dag,” siger Ulrich Bang.

Sagen om den kuldsejlede elspekulation er ikke den eneste sag, der har verseret i varmesektoren gennem det seneste år. 49 kraftværker og selskabet Effekthandel er således i Politiets specialenhed NSK’s søgelys for at bryde konkurrenceloven.

Her overlod de 49 værker prissætningen af bud på auktioner om reserkapacitet til Effekthandel. Det pressede auktionspriserne op og har ifølge Energinet kostet forbrugerne 40 mio. kr.