I en lille by vest for Herning ligger kraftvarmeværksdirektøren vågen om natten. Det har Thorbjørn Madsen, direktør for værkerne i Haderup, Feldborg, Ørnhøj-Grønbjerg og hjembyen Vildbjerg, gjort, siden han blev klar over, at han måske har brudt loven. 

Det blev han først, siger han, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen den 23. februar i år meddelte ham, at de undersøger ham og i alt 49 små jyske energiproducenter for i årevis at have koordineret priser på at stå til rådighed med nødstrøm. 

Styrelsen mistænker Madsen og de andre, skrev den til dem, for at ”begrænse konkurrence” ved at afstemme priser ”med henblik på at hæve priserne”. 

Centrica betryggede

Det skete, som afdækket af Energiwatch, via firmaet Effekthandel Aps. Virksomheden drives af altmuligmanden Finn Grønkjær fra et hjemmekontor i sit parcelhus i Ikast. Hver dag sendte han bud ind fra alle 49 producenter på at stå til rådighed med nødstrøm for det statslige selskab Energinet, som ejer den danske energiinfrastruktur. 

Kun de billigste vinder ordren og får penge for at være klar til at tænde for deres gasmotorer rundt omkring på marker og havne, når riget fattes energi. Resten gør ikke, men skal stadig passe motorerne, og underbød derfor hinanden. 

”Det problem troede vi, at Effekthandel var en lovlig løsning på,” fortæller Thorbjørn Madsen. 

Ligesom andre involverede værker siger Madsen, at han blev betrygget i, at det var lovligt af energihandleren Centrica, som sidste år var Danmarks tredjestørste virksomhed . 

Energiwatch og Finans kan her afsløre, at Centrica spillede en stor rolle i etableringen, udbredelsen og faciliteringen af den ifølge konkurrencemyndighederne mistænkelige priskoordinering. Den britisk-ejede milliardkoncern lukkede først for Effekthandels adgang til sin platform, efter at Finans og Energiwatch kontaktede dem forud for denne artikel. 

Centrica tjener milliarder på at handle energi i en tid med vilde prisstigninger for forbrugerne. Men mens andre energihandlere har vakt forargelse med sigtelser for markedsmanipulation og trecifrede millionbonusser til nøglemedarbejdere, er Centrica sluppet for kritik.

Sort på hvidt

Indtil nu. For som Thorbjørn Madsen fra Vildbjerg formulerer det: 

”De kan ikke sige, de ikke har vidst, at nogen sad og meldte priser ind. Det stod jo sort på hvidt på powerpointen fra 2019.” 

Den powerpoint-præsentation, han taler om, fandt sted på et temamøde på øverste etage af Centricas hovedkvarter i det sydlige Aalborg den 12. november 2019. 

På slides fra mødet med Centricas logo på blev Effekthandels koncept illustreret, mens Finn Grønkjær fra Effekthandel fremlagde, hvordan hans koncept kunne hjælpe de trængte værker med at ”hæve indtjeningen”.

Som der også stod på slidene, skulle det ske ved, at priserne fremover og efter ”aftale mellem Centrica og Effekthandel ApS” meldtes ind til Energinet i ”et fællesskab, hvor risiko og gevinst deles mellem deltagerne på en gennemsigtig måde”. 

At det var sådan, det blev opfattet, bekræfter flere af deltagerne på mødet.

Thorbjørn Madsen frygter nu at få en bøde eller dom for noget, han gjorde i god tro.

”Når Centrica ikke sagde noget, så kunne der ikke være noget galt i det, tænkte vi. Det stresser mig enormt. Jeg kan ikke sove om natten. Mister jeg nu hus og bil for noget, jeg ikke kunne vide? Selvom dem, der burde have sagt noget, ikke sagde noget?”

Talte i timevis

Også andre små værker oplevede, at Centrica reelt sagde god for Effekthandel.

”Centrica blåstemplede det her. Ellers var vi aldrig gået med i det,” siger Ole Elkjær, driftsleder på Hanstholm Varmeværk og en anden af de 49 mistænkte i kartelsagen. Han forlod af samme grund Centrica og blev kunde hos deres konkurrent Danske Commodities. 

Det var nemlig ikke kun på mødet, at Elkjær var blevet betrygget af Centrica, siger han. Det var han også blevet i samtaler med Centricas daværende vice president, Søren Rygaard, siger han:

”Vi talte i timevis. Rygaard fortalte mig, at han havde fået OK til det af Centricas jurister.”

I over et år opererede Effekthandel, uden at nogen reagerede. De små værker tjente som ventet bedre på at stå til rådighed med nødstrøm fra deres gamle gasmotorer. Til Centrica betalte de en fast afgift, og 15 pct. af deres indtægter gik til Effekthandel. 

Alle var tilsyneladende glade. Men så fik folkene i Energinet øje på noget, som de betegner som ”mistænkelig aktivitet”. 

Energinets cheføkonom, Henning Parbo, studsede over, at der på to dage i december 2020 blev indmeldt 44 enslydende bud på den daglige auktion for udbydere af nødstrøm. 

Det fik ham til at rette henvendelse til Centrica og udbede sig en forklaring, for ifølge en rapport fra Forsyningstilsynet har Centrica ifølge ham et ansvar for at sikre, at deres platform er fri for priskarteller.

Mistænkeligt svar

Responsen kom få dage senere. Den bestod af 44 enslydende svar, som Centrica blot havde videreformidlet fra de involverede værker, hvor der stod, at man havde udliciteret indmeldingen af priser til Effekthandel og henviste til dem for yderligere forklaring.

”Jeg synes, det var et meget mistænkeligt svar,” siger Henning Parbo.

Svaret til ham resulterede i, at Energinet i januar 2021 klagede til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over, hvad de allerede da beskrev som ”en kartellignende aftale”. 

I de følgende måneder undersøgte konkurrencemyndighederne sagen. 

I maj 2021 lavede de uanmeldte kontrolbesøg hos Effekthandel og fem udvalgte værker. Efterfølgende vurderede de i brevet til værkerne, ”at Effekthandel og de 49 værker har overtrådt konkurrencelovens § 6”, som forbyder aftaler, der har ”til formål eller til følge” at begrænse konkurrencen, skrev de i breve til dem.

Samme måned som myndighederne foretog ransagninger, stoppede Søren Rygaard ifølge sin LinkedIn-profil som vice president i Centrica. Han skiftede senere til en lavere stilling hos konkurrenten Danske Commodities. 

Rygaard afviser i dag at forholde sig til, at han ifølge Ole Elkjær sagde god for Effekthandel på Centricas vegne. Det må han ikke udtale sig om for sin nye arbejdsgiver, siger han.

Centrica afviser

Selv afviser Centrica at have gjort noget forkert: 

”Centrica yder ikke juridisk rådgivning til tredjeparter og afviser kategorisk alle udtalelser eller påstand” om det modsatte. Centricas juridiske hold er ikke ansvarlig for at yde juridisk rådgivning til tredjeparter uden for Centrica-gruppen,” skriver de i en mail.

Også Finn Grønkjær, manden bag Effekthandel, hævder ellers, at Centrica spillede en stor rolle i skabelsen af det ifølge myndighederne mistænkelige koncept, som han dog selv mener er lovligt.

Forud for stiftelsen af Effekthandel i sommeren 2019 diskuterede Grønkjær af flere omgange mulighederne for at ”presse prisen op” på elmarkedet med Centricas vice president Søren Rygaard: Det var en idé, som vi ”fandt frem til i fællesskab,” siger Finn Grønkjær.

Grønkjær fortæller således, at han i årevis havde en tæt dialog med netop Søren Rygaard om muligheden for at lave et setup, som kunne hæve priserne på markedet for nødstrøm.

Hensigten var at holde liv i de gamle gasmotorer, som producerer nødstrøm rundt omkring i de jyske landsbyer. Værkerne var fanget i en ond spiral af driftsunderskud og priskrig, fordi statsstøtten til dem blev sløjfet den 1. januar 2019. Også Centrica havde en interesse i at bevare motorerne, som kan levere energi med kort varsel, hvis vinden ikke blæser i møllerne, eller en fjendtlig magt angriber et kabel.

”Gasmotorerne var en vigtig indtjeningskilde for Centrica,” hævder Grønkjær, fordi Centrica har mange små værker som kunder, og fordi Centrica har gavn af at have adgang til energi i alle situationer.

Blandt andet diskuterede de to ifølge Grønkjær muligheden for, at Centrica selv kunne stå for at indmelde priser på nødstrøm for værkerne. Men efter at have forhørt sig med Centricas jurister kom de frem til, at en sådan model ville være i strid med konkurrenceloven, husker Grønkjær. 

Indirekte rolle

Derfor blev løsningen ifølge ham, at han stiftede et selvstændigt selskab – Effekthandel – som kunne indgå aftaler med hvert enkelt værk om indmelding af priser:

”Der var nogle ting, vi passede til, og da det var på plads, var vi ret sikre på, at vi holdt os inden for grænserne af, hvad der var lovligt.” 

Grønkjær indhentede også en redegørelse fra advokatfirmaet Dahl, som fastslog, at forretningsmodellen dermed var lovlig. 

Herefter blev Effekthandel markedsført over for de små værker med hjælp fra Centrica på temamødet i hovedkvarteret i 2019, siger Grønkjær. 

Dermed har Centrica ifølge en af landets fremmeste eksperter i konkurrenceret et problem:

”Centrica kan muligvis blive inddraget i kartelsagen,” vurderer Christian Bergqvist, lektor i konkurrenceret ved Københavns Universitet. 

Han begrunder det med, at de muligvis kan have været med til at koordinere andres kriminalitet. 

”Det fremgår jo, at de har haft detaljeret kendskab til arrangementets reelle formål, haft en økonomisk gevinst og muligvis har haft en mere aktiv rolle i etableringen af det problematiske samarbejde end hidtil antaget.”

Dog understreger Bergqvist, at deres rolle ser indirekte ud. At myndighederne ikke går direkte efter Centrica, tyder ifølge lektoren på, at Centricas folk ”er perifere – eller på, at man ikke har vidst, hvor involveret de var.”

En anden mulighed er, at Centrica har et moralsk mellemværende med de små værker, men ikke i en snæver juridisk forstand har ydet

”rådgivning.” 

Sådan kan deres korte skriftlige svar tolkes. Her afviser de hverken, at der blev holdt et møde hos dem om Effekthandel, eller at deres daværende vice president førte samtaler med værkerne om det. 

Som de skriver: ”Centrica yder ikke juridisk rådgivning til tredjeparter”. De er ikke ansvarlige for, tilføjer de blandt andet, hvem deres kunder har ”kontakt, kommunikation og samarbejde med”.