Forsyningstilsynet er gået ind i sagen om syv fjernvarmeselskabers mislykkede spekulation i elpriser gennem det konkursramte selskab Dansk Kraftvarme Kapacitet, der har ført til tab på over 100 mio. kr.

Det sker, efter EnergiWatch i januar afdækkede sagen og den trecifrede millionregning, som fjernvarmeforbrugerne i de berørte områder nu står til at skulle betale.

Ifølge varmeforsyningsloven kan fjernvarmeselskaber dog kun indregne ”nødvendige udgifter” i varmepriserne, lyder det fra tilsynet, der har udbedt sig en forklaring fra Silkeborg Varme, som har tabt ca. 70 mio. kr. på spekulationen.

”Forsyningstilsynet er via EnergiWatch den 17. januar 2023 blevet opmærksom på en sag, hvor Silkeborg Varme A/S angiveligt har indgået forlig med konkursboet efter Dansk Kraftvarme Kapacitet A.m.b.a. vedr. betaling til en finansiel aftale relateret til elmarkedsprodukter,” skriver tilsynet 27. januar 2023 i et brev til Silkeborg Varme.

”På den baggrund skal vi herefter anmode om, at i oplyser om baggrunden og vilkårene for den (eller de) omtalte aftale(r) med Dansk Kraftvarme Kapacitet A.m.b.a. samt om, hvorvidt tab er eller forventes indregnet i fjernvarmeprisen,” står der videre i brevet, som EnergiWatch har fået aktindsigt i.

Silkeborg Varme – der er en del af det kommunaltejede Silkeborg Forsyning – har besvaret Forsyningstilsynets henvendelse 17. marts 2023. Her bekræfter man, at fjernvarmeforbrugerne kommer til at betale prisen for spekulationen i Dansk Kraftvarme Kapacitet (DKVK) over deres varmeregning.

”Det kan oplyses, at Silkeborg Varme mener at være berettiget til at dække tabet som følge af den senest indgåede aftale med DKVK – som nedsat i overensstemmelse med forligsaftalen – ved indregning i varmepriserne,” skriver selskabets advokat i svaret til tilsynet.

Tvivl om lovlighed

Silkeborg Varme er den største af de i alt syv fjernvarmeselskaber, der har tabt penge på spekulationen i DKVK. Fælles for selskaberne er, at de alle driver gasdrevne såkaldt decentrale kraftvarmeværker, hvoraf Silkeborg Varme driver Danmarks største af slagsen.

Spekulationen foregik ved, at DKVK på vegne af kraftvarmeværkerne udbød en slags forsikring til elselskaber, som ønskede at afdække deres risiko mod stigende elpriser. De medvirkende værker hæftede således for differencen, hvis spotprisen på el steg over 400 kr. pr. MWh. Da både el- og gaspriserne eksploderede i løbet af 2021, led værkerne store tab til følge, mens DKVK gik konkurs.

EnergiWatch har tidligere været i forbindelse med andre berørte fjernvarmeselskaber, der bekræfter, at tabet for spekulationen vil kunne aflæses direkte i stigende varmepriser. Den konkrete stigning varierer fra selskab til selskab, men Silkeborg Varme har for deres vedkommende opgjort det til en ekstraregning på godt 4000 kr. for en standardhusstand.

Det har fanget Forsyningstilsynets opmærksomhed, der i sin henvendelse til Silkeborg Varme påpeger, at fjernvarmeselskaber ikke uden videre kan indregne et tab af denne kaliber ind i forbrugernes varmepriser.

”Forsyningstilsynet fører tilsyn med og håndhæver overholdelse af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, (...) hvorefter der alene kan indregnes nødvendige omkostninger i varmeprisen,” skriver tilsynet i brevet.

Ikke overraskende mener Silkeborg Varme dog, at der ikke kan ”være tvivl om,” at tabet ”kan indregnes i prisen overfor varmeforbrugerne.” Selskabet henviser til, at aktiviteterne i DKVK er kommet forbrugerne til gode i tidligere år, hvor spekulationen har givet et samlet overskud på knap 3 mio. kr.

”Dette adskiller sig ikke fra den måde, som Silkeborg Varme har behandlet overskud og underskud på i hele den periode, hvori selskabet har indgået aftaler med DKVK. (Denne praksis har, red.) resulteret i, at der forud for 2022 netto er blevet indregnet et beløb på DKK 2.971.532,80, som netto er blevet fratrukket i varmeprisen over den samlede periode,” skriver Silkeborg Varmes advokat i sit svar til tilsynet 17. marts.

Alternative løsninger

Den politisk udpegede bestyrelsesformand i Silkeborg Varme såvel som moderselskabet Silkeborg Forsyning, byrådsmedlem Søren Kristensen fra borgmesterpartiet Socialdemokratiet, bekræfter over for EnergiWatch, at man er i dialog med Forsyningstilsynet om at finde en løsning.

”Vi er i dialog med Forsyningstilsynet omkring, hvordan vi gør det her lovligt, og hvordan det skal orienteres,” siger Søren Kristensen, der tilføjer, at man afsøger forskellige muligheder for at afvikle gælden.

”Der er en anden løsning, men den handler om at man kan opdele el- og varmeområdet i vores regnskab, og så kan finansiere tabet af fremtidige overskud på elsiden. Det har vi både vores revisor og vores advokat inde over,” siger bestyrelsesformanden.

Sidstnævnte løsning blev også præsenteret på et fortroligt møde, som ledelsen i forsyningsselskabet havde med borgmester Helle Gade (S) i maj 2022. Forud for mødet havde selskabet indhentet en vurdering fra revisionsfirmaet Deloitte omkring netop en opdeling af kraftvarmeværkets aktiviteter for henholdsvis el og varme.

”Det skal bemærkes, at en opdeling af el- og varmeaktiviteten ikke hindrer, at overskud fra elsiden kan modregnes i omkostninger på varmesiden og dermed nedsætte forbrugerpriserne. Det er derimod ikke muligt at indregne underskud på elsiden i varmeprisen. Et underskud på elsiden skal finansieres ved fremtidige overskud,” skriver Deloitte i vurderingen, som EnergiWatch har fået aktindsigt i.

Hvad end misseren ender med, så er en ting dog sikkert, fastslår bestyrelsesformand Søren Kristensen: Fjernvarmeforbrugerne skal ikke frygte, at der fra den ene dag til den anden kommer en opkrævning på flere tusinde kroner ind ad brevsprækken.

”Vi kan ikke undgå, at det her kommer til at påvirke vores fjernvarmeforbrugere, men det kommer til at være over en længere periode. Vi har robustheden i selskabet til at kunne håndtere det over en længere årrække,” siger Søren Kristensen til EnergiWatch.