EnergiWatch

Ørsted skruer op for CO2-udledningen

Ørsted lover at reducere CO2-udledningen med 98 pct. i 2025, men de seneste to år er udledningerne steget. Endnu værre bliver det i 2022, hvor krigen i Ukraine presser selskabet til at afbrænde mere kul.

Foto: Ørsted / PR

Ørsted er vant til at blive hyldet overalt i verden som en af vejviserne i den grønne omstilling. Men når det kommer til konkrete reduktioner i udledningen af drivhusgasser, ligner Ørsted en klimadarling på afveje.

Fra 2019 til 2021 har Ørsted nemlig øget udledningen af CO2 fra virksomhedens egen drift med 16 pct. Det viser Finans’ kortlægning af CO2-data fra de 30 største danske virksomheder.

”Ørsted fejler. Når man ser på de her tal, er Ørsted langt fra at nå det, de skal. Det kan godt være, at de har nogle aggressive klimaambitioner, men de leverer ikke på dem,” siger Bjarke Møller, direktør i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.

I opgørelsen over de 30 virksomheder indtager Ørsted rollen som klimaskurk.

Godt nok har selskaberne DSV, Salling og Stark Group procentvis øget CO2-udledningen mere end Ørsted. Men Ørsted er et af kun tre selskaber, hvor udledningen er steget mere end omsætningen i samme periode. De to andre er Salling Group og pumpeproducenten Grundfos.

Ole Thomsen, direktør for kraftværksforretningen i Ørsted, ærgrer sig over udviklingen. Den skyldes ifølge ham, at Ørsted er forpligtet til at skrue op for kulkraft, når markedet efterspørger det.

”Det er noget, vi er ærgerlige over. I 2021 så vi en stigende efterspørgsel på kulkraft, og den er kun taget til i 2022,” siger han og uddyber:

”Vi har tidligere meldt ud, at vi stopper med kul på vores værker ved udgangen af første kvartal 2023, men i den mellemliggende fase er vi forpligtet til at producere, når markedet kalder på det.”

Dermed lægger Ole Thomsen op til, at Ørsted kommer til at udlede endnu mere CO2 i 2022. Det sker som en direkte konsekvens af krigen i Ukraine og striden om russisk gas.

”Den pressede energisituation i Europa grundet krigen i Ukraine har gjort, at vi har været nødt til at tegne yderligere kulkontrakter for at kunne levere varme og strøm til det danske marked,” siger Ole Thomsen.

Helt konkret er Ørsted ved at opbygge et lager på 800.000 ton kul, der skal brændes af på Avedøreværket og Studstrupværket til vinter, hvis det bliver nødvendigt. Det er to værker, som normalt fyrer med biomasse.

Ørsteds investorer har købt ind på, at vi er på den grønne rejse, og derfor siger farvel til kul.

Ole Thomsen, direktør for kraftværksforretningen i Ørsted

Ole Thomsen forventer selv, at det klimaskadelige kul skal brændes af.

Senest har Ruslands præsident Vladimir Putin reduceret kapaciteten på den vitale gasrørledning Nord Stream 1 til 20 pct., hvilket rammer forsyningen til Tyskland hårdt.

I et forsøg på at forhindre, at Europa i løbet af vinteren løber tør for gas, har EU-landene derfor indgået en frivillig aftale om at reducere gasforbruget, og her kan Ørsteds kullager meget vel komme til at spille en rolle.

Den øgede afbrænding af kul står i skærende kontrast til Ørsteds målsætning om, at reducere CO2-udledningen fra selskabets egen drift med 98 pct. allerede i 2025. Det er det, der i fagsprog hedder scope 1 og 2.

Hele Ørsteds klimaplan er baseret på, at selskabet bygger ny vedvarende produktionskapacitet, mens de fossile værker lukkes eller konverteres til biomasse.

Det er den omstilling, der i øjeblikket går i den forkerte retning, men Ole Thomsen tror fortsat på, at det hele flasker sig, så Ørsted kan leve op til 2025-målet.

”Det er vigtigt, at vi fortsætter i det allerhøjeste tempo med at få udbygget vores vedvarende energi. Og vores plan om at udfase kul i 2023 står vi ved.”

I skal have fjernet 98 pct. af jeres udledninger i scope 1 og 2 inden 2025. Kan I stadig nå det?

”Det står vi stadig på mål for. I det øjeblik vi ikke brænder kul af, er det en meget lille del, der kommer fra det fossile. Derfor kan vi godt nå vores mål,” siger Ole Thomsen.

Bekymrer det dig ikke, at I bevæger jer den forkerte vej?

”Nej, det er gør det ikke. Vi er på rette kurs, og vi effektuerer vores planer. Vi udbygger vind, vi lukker ned for kul, og vi afløser noget af gassen i fjernvamesystemet,” siger Ole Thomsen.

Kan jeres planer blive påvirket af krigen i Ukraine og behovet for at erstatte russisk gas?

”Der kommer jo et øget pres for at finde alternative løsninger, men vi holder fast i vores kulstop. Hvis de danske myndigheder kommer med en ordre og siger, at vi skal fortsætte, så adlyder vi selvfølgelig, men vi kommer ikke til at gøre det, fordi det måske er et økonomisk attraktivt marked,” siger han og tilføjer:

”Ørsteds investorer har købt ind på, at vi er på den grønne rejse, og derfor siger farvel til kul.”

Den voksende afbrænding af kul er ikke blot et slag mod Ørsteds ry som grøn frontløber. Det er et kæmpe problem for hele klimaindsatsen.

Det mener i hvert fald FN-generalsekretær António Guterres, der i forrige uge talte på et klimamøde i Berlin i kølvandet på sommerens varmerekorder og skovbrande rundt om i Europa.

”Halvdelen af menneskeheden er i farezonen fra oversvømmelser, tørke, ekstreme storme og skovbrande. Ingen nation er immun, og alligevel fodrer vi fortsat vores afhængighed af fossile brændstoffer,” sagde han ifølge The Guardian på mødet i Berlin.

Mens det er geopolitiske omstændigheder, der presser Ørsted til at øge CO2-udledningen, er det helt andre forhold, der gør sig gældende hos Grundfos og Salling Group, hvor udledningerne ligeledes er steget mere end omsætningen.

Hos Salling, der ejer Bilka, Føtex og Netto, skyldes de stigende udledninger først og fremmest købet af 300 supermarkeder i Polen.

Virksomheden påpeger, at der er problemer med at sammenligne udviklingen fra 2019 til 2021 på grund af ændrede opgørelsesmetoder, men anslår at CO2-udledningen er steget med ca. 30 pct., mens omsætningen et steget med 17 pct. i samme periode.

Når udledningerne stiger mere end omsætningen, skyldes det, at de polske butikker har ældre køle- og fryseudstyr, samt at strømmen i Polen er mindre grøn end i Danmark.

I Grundfos er forklaringen på de dårlige klimatal ifølge bæredygtighedsdirektør Janda Campos, at pumpeproducenten har taget flere komponenter med i sine CO2-udregninger.

”Vi arbejder målrettet på at sænke både vores udledning af CO2 og på at mindske vores energiforbrug. Hvis vi sammenligner 2021 med 2019, steg vores energiforbrug en smule med 1 pct., mens vores CO2-udledning faldt med 5 pct., hvis man sammenligner tallene én til én,” oplyser Janda Campos.

USA: Olielagre steg overraskende i sidste uge

Total finder partnere til udbud for flydevind

Tysklands Scholz giver Rusland skyld for gasturbine-fiasko

Mere fra EnergiWatch

Boom i fejl på danske havmøller bekymrer ikke Ørsted

Nedfaldne vinger, knækkede fundamenter og brændende naceller har over det seneste års tid ramt en håndfuld møller i havmøllernes hjemland. Topchef er dog overbevist om, at det ikke vil skabe mistillid til teknologien.

RWE fordoblede omsætningen i første halvår

Den tyske energikæmpe fik holdt fast i de gode takter gennem årets første to kvartaler og opjusterer for året. Stop for russisk kulimport kommer dog til at give milliardtab, lyder det i regnskabet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs