EnergiWatch

Situationen på Europas største atomkraftværk er skrøbelig

Alle sikkerhedsprincipper er blevet brudt på den ene eller anden måde. Og vi kan ikke tillade, at det fortsætter, sagde chefen for Det Internationale Atomenergiagentur tirsdag.

Chefen for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Rafael Grossi, beskriver situationen som omskiftelig og skrøbelig. | Foto: Spencer Platt/AFP/Ritzau Scanpix/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA

Situationen på Europas største atomkraftværk i Ukraine vækker bekymring.

Chefen for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Rafael Grossi, beskriver situationen som omskiftelig og skrøbelig.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

”Alle sikkerhedsprincipper er blevet brudt på den ene eller anden måde. Og vi kan ikke tillade, at det fortsætter,” sagde han på et pressemøde sent tirsdag aften under en konference i New York ifølge nyhedsbureauet AFP.

Atomkraftværket i den ukrainske provins Zaporizjzja har været under russisk kontrol siden marts som følge af den russiske invasion af Ukraine.

Da konferencen i New York begyndte mandag, sagde atomchefen, at situationen på atomkraftværket bliver farligere dag for dag.

Der er ifølge Grossi akut behov for, at atomkraftværket bliver inspiceret af atomagenturet. Men det er svært at få til at ske, forklarer han.

Atomagenturet skal have tilladelse fra Ukraine til det, ligesom at FN også skal nikke ja. Derudover skal atomagenturet også indgå en aftale med Rusland om at få adgang.

Ifølge Grossi har man i ugevis forsøgt at få adgang til atomkraftværket. Men Ukraine har hidtil afvist det. Ifølge Ukraine vil det legitimere Ruslands belejring af området.

”At komme dertil er en meget kompleks ting, fordi det kræver forståelse og samarbejde med en række aktører”.

”Jeg forsøger at få stablet en mission på benene, der kan tage dertil, så hurtigt jeg kan,” siger han ifølge AFP.

Rusland har overtaget vigtigt ukrainsk kraftværk

Tysk minister vil have forbudt brugen af gas til elektricitet

Spanien slukker lys og mindsker køling for at spare energi

Fem konflikter kan ifølge analytiker forværre energikrisen

Mere fra EnergiWatch

Blå blok skyder DF's gasforslag ned

Liberal Alliance og Nye Borgerlige er med på at få Nordsøaftalen genåbnet, men Venstre og De Konservative afviser blankt. For dyrt, besværligt og klimamæssigt problematisk, lyder det fra de to største borgerlige partier.

Eaton etabler ny fabrik i Finland

Det irsk-amerikanske strømstyringsselskab har valgt at placere en UPS-fabrik i Finland, der skal bidrage til at imødekomme voksende efterspørgsel.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs