Eks-forbundskansler stopper i Gazprom-bestyrelse ved periodens udløb

Tidligere tysk forbundskansler Gerhard Schröder siger, at han ikke på ny vil udnævnes til Gazproms bestyrelse.
Forhenværende tysk kansler, Gerhard Schröder, vil ikke være en del af den næste bestyrelse i Gazprom, siger han. | Foto: ERIC PIERMONT/AFP / AFP
Forhenværende tysk kansler, Gerhard Schröder, vil ikke være en del af den næste bestyrelse i Gazprom, siger han. | Foto: ERIC PIERMONT/AFP / AFP
AF RITZAU

Den tidligere tyske forbundskansler Gerhard Schröder har afvist at tage endnu en periode som medlem af bestyrelsen i Ruslands store energiselskab Gazprom.

Schröder, der er blevet voldsomt kritiseret for sine forbindelser til Kreml, skriver tirsdag på LinkedIn, at det er længe siden, at han afviste en nominering.

”Jeg gav afkald på nomineringen til Gazproms bestyrelse for et stykke tid siden. Jeg har hele tiden kommunikeret dette til selskabet,” skriver den tidligere forbundskansler, som ledede Tyskland fra 1998 til 2005.

Det russiske olieselskab Rostnef skrev i en pressemeddelelse tidligere tirsdag, at Gerhard Schröder forlader selskabets bestyrelse

Schröder har trods krigen i Ukraine opretholdt sine forbindelser til de store russiske energiselskaber.

Det socialdemokratiske SPD, De Grønne og de liberale i FDP har reduceret Schröders privilegier drastisk. SPD-politikeren har mistet en række medarbejdere, som har sagt deres stillinger op i protest.

Det resterende personale skal lukke hans kontor ned og efterfølgende overtage andre opgaver, hedder det i en indstilling til forbundsdagens økonomiudvalg fra partierne i regeringskoalitionen.

Det er et kontor, som tidligere kanslere har som privilegium i Berlin.

Schröder får dog lov til at beholde sin pension og sine livvagter.

Hermed går regeringskoalitionen ikke helt så vidt som de konservative søsterpartier CDU og CSU, der også ville stryge Schröders pension på grund af hans kontakter til Rusland.

”Schröder skader Tysklands internationale anseelse. Trods krigen i Ukraine har han endnu ikke taget afstand til den russiske præsident, Vladimir Putin, og holder også fast i sine poster i forskellige, russiske energiselskaber,” lød det i begrundelsen fra CDU og CSU i sidste uge.

Da Schröder forlod kanslerposten overtog han efterfølgende opgaver for blandt andre pipeline-virksomheden Nord Stream, russiske Gazprom samt energikoncernen Rosneft. Kritikken mod ham har været massiv i en lang årrække og er blevet intensiveret efter Ruslands invasion i Ukraine.

Der er ikke præcise meldinger om, hvornår Schöders tid i Gazproms udløber.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også