Klimaforandringer har øget Småkrafts produktion med 20 procent

Det norske energiselskab har i sin nye bæredygtighedsrapport konkluderet at klimaforandringer har sendt betydeligt mere vand igennem anlæggene i en længere periode.
Foto: Småkraft
Foto: Småkraft

Gennem en historisk sammenligning er norske Småkraft kommet frem til en konklusion: siden 1958 er der løbet meget mere vand gennem deres vandkraftværker.

Det beskriver det norske selskab i sin bæredygtighedsrapport.

"Vi har haft en gennemsnitlig vækst på 20 pct. Så er det ustabilt, det hopper op og ned, men det er ret konsekvent, at det er en tydelig vækst på 20 pct," siger Terje Vedeler, adm. direktør i Småkraft til Europower.

Energiselskabet giver klimaforandringerne skylden for, at de små norske vandkraftanlæg har fået presset kapaciteten.

Småkraft har vokset sig stor på små vandkraftværker, som de bygger og driver i samarbejde med lokale grundejere. De overgik for nyligt en samlet årlig produktion på 1,5 TWh fordelt på ca. 140 små vandkraftværker.

Det er selvfølgelig positivt, at der flyder mere vand gennem anlæggene, da det resulterer i en højere produktion. Samtidig stiller det dog også flere krav til anlæggene. Det betyder, at Småkraft som følge må ændre den måde de designer og bygger anlæg i fremtiden, mens de også er nødt til at sikre at de kan holde til mere ekstremt vejr.

Småkraft har også overvejet at opgradere vandkraftværker for at fjerne større vandstrømme, men det har vist sig vanskeligt.

"Opgradering af vandkraft er meget dyrt. Hvad vi også ser hos vores kolleger," siger Terje Vedeler.

Småkraft har dog øget dræningskapaciteten fra 150 pct. af den gennemsnitlige vandstrøm til 250 pct. i de seneste licensansøgninger for bedre at tage højde for øgede vandmængder som følge af klimaændringer.

Energiselskabet er derudover ved at udarbejde en såkaldt ”dynamisk risikopolitik”, der i højere grad en før skal tage højde for mere ekstrem vandgennemstrømning på kort sigt samt priser. Den nye politik skal gøre det muligt at reducere den risiko, der er for indkomsttab, når disse kortvarige, men voldsomme ændringer opstår.

Norge er særligt afhængig af vandenergi som strømkilde. Over 90 pct. af den strøm, der årligt produceres i Norge, kommer fra vandenergi. Samtidig er der en vis modvilje i landet, når det kommer til andre energiproduktioner, hvor anlæg optager større dele af naturen, herunder særligt vind- og solenergi.

Og selvom der er mere vindenergi på vej, så kommer landet ifølge det norske Energidirektoratet (NVE) stadig til at være afhængig af strømproduktionen fra vandenergi i mange år fremadrettet.

100 norske vandenergiprojekter på vej

7,1 TWh norsk energiproduktion er kommet i drift i 2020

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også