Vattenfall finansierer mågestudie

Studiet skal undersøge, hvordan havvindparker påvirker særlige mågefugle, der primært færdes til havs.
Foto: Carsten Ingemann/IND
Foto: Carsten Ingemann/IND

Har fugle, der primært lever ved havet, sværere ved at spotte vindmøller? Det vil vindindustrien undersøge for at komme et skridt nærmere, hvordan man sørger for, at havfuglene og vindmøller kan sameksistere. Og Vattenfall betaler for forskningen.

De fugle, der i denne omgang er fokus på, er en mågefugl af navnet ride. Riden bor typisk ved kyst og hav. Og derfor bor den også lige der, hvor havvindmøllerne oftest er.

Undersøgelsen skal laves af JNCC, der rådgiver den britiske regering og administrationer om britisk og international naturbeskyttelse.

"Det her er et spændende projekt, der ikke ville have været muligt uden det gode samarbejde mellem industrien, offentlige rådgivere og akademiske partnere gennem OWSMRF," siger Helen Baker, der er leder for området for marinearter hos JNCC.

Projektet er blevet vurderet som en prioritet af Offshore Wind Strategic Monitoring and Research Forum (OWSMRF), der er et industriledet samarbejde med et formål om at udvikle forskning på de effekter, havvind kan have på havfugle.

Det er dog heller ikke så ligetil at følge mågefuglens færden. De bruger det meste af deres tid på at flyve og søge over havet, mens de bygger rede i stejle kystnære klipper.

"En solid og opdateret forståelse af, hvordan sidepopulationer fungerer, er afgørende for at vurdere de potentielle konsekvenser af offshore vindudvikling," siger Jesper Kyed Larsen, der er miljøekspert hos Vattenfall.

"Det er vores håb, at denne undersøgelse kan bidrage til at bane vejen for et bedre evidensgrundlag for beslutninger til fordel for både offshore vindudvikling og fugle."

Ænder trues mere af hagl end af havmøller

Fugle er bedre til at undgå vindmøller end først antaget

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også