Hvordan kan man bedst muligt ruste sig til fremtidens klima, når en stor del af ens aktiviteter er så afhængige af de rigtige vejrforhold?

Sådan lød et af emnerne på Statkrafts Zero Emissions Conference, der blev afholdt virtuelt onsdag formiddag.

På den virtuelle konference var klimaet i fokus. For de klimaudfordringer man står overfor, er en vigtig faktor, når man snakker om energiproduktion. I hvert fald når to af ens kerneområder er vand og vind.

"Vi har brug for indsigt for at lave de rigtige politiske beslutninger. Vi ved, at vi skal nå et mål, og der skal større kapacitet til. En af de ting, der skal er politiker, der kan fremme det her," lød det fra Tina Bru, der er Norges energiminister. 

”Der er store udfordringer, men også mange muligheder. VE er noget, der giver mening at investere i. For det er konkurrencedygtigt. Og det skal være fornuftigt at investere i, for det kan ikke kun være drevet af politiker,” siger hun.

En del af fremtidens energiproduktion, der kom til at optage en stor del af tiden på konferencen, var brint. Grøn brint for at være mere præcis.

For det er en del af Statkrafts satsninger for fremtiden. Både i form af e-methanol og ammoniak. Til transport og kemi. Brinten har mange muligheder, og den norske energikæmpe vil imødekomme den efterspørgsel, der ifølge Statkraft er stigende.

”Det vigtigste er at have mere el genereret. Men det er ikke nok. Brint er nødvendigt i en forskellige forme Vi forventer at det i EU kan fylde op til 16 pct. af den samlede energiflåde. Det er noget, der skal støttes politisk,” siger Christian Rynning-Tønnesen. der er administrerende direktør i Statkraft.

Og der kan være et stort potentiale i brint. Det har mange formål og kan både bruges i eksempelvis stålproduktion, men også i kemisk produktion.

"Det vi kan gøre, er at positionere os som førende indenfor brint. Det har brug for en god start, og Norge bør være førende her," siger Christian Rynning-Tønnesen.

Mere brint på skemaet

Statkraft arbejder også på et projekt i samarbejde med Nel, hvor de sammen skal levere elektrolysatorer med op til 50 MW elektrolyse-kapacitet til grøn produktion af stål af Celsa Armeringsstål på Mo Industripark i Norge.

Et andet projekt er et partnerskab mellem Statkraft, industrikoncernen Finnfjord og Carbon Recycling International (CRI) skal sikre Norge et nyt kommercielt anlæg, der skal kunne producere 100.000 ton e-methanol om året og kunne bidrage til en bæredygtig industriel vækst i Norge. Anlægget skal placeres i det nordlige Norge på Finnfjords produktionsgrund

Men der er bare lige den hage, at det er dyrt. Derfor kræver det meste af de nye brintprojekter også ekstern støtte. Det samme gør sig gældende for Statkrafts brintprojekter, hvor der heller ikke er taget nogen endelig investeringsbeslutning endnu.

På konferencen blev det gjort klart, at man i fremtiden vil have mere og mere brint i forretningen. For Statkraft skal det være en del af strategien om at udlede mindre, samtidig med, at man kan følge med den udvikling, der er i branchen.

”Det bliver nødvendigt at satse på og bygge mere hydrogen for at nå målene i Paris-aftalen. Norge har et godt udgangspunkt for at være en stor aktør. Og det er noget vi skal satse på som Europas største producent af vedvarende energi,” lød det fra Statkrafts Birgitte Ringstad Vartdal, der er koncerndirektør for europæisk vind- og solenergi.

Uforudsigelig vand

For Statkraft var et af de helt store emner da også vandenergi, som er en så stor del af den norske gigants portefølje. Statkraft har 125 års erfaring med vandenergi, der også er virksomhedens største energikilde.

Men vandenergi kan også være en uforudsigelig størrelse, da vejret er en faktor, der i den grad spiller ind.

”Vi har gode modeller som er gode til at hjælpe med at se fremtiden. Men der er en uforudsigelighed, der er forbundet med vandkraft, og der mange vi noget,” siger Ingeborg Dårflot, regionsdirektør for Statkraft Midt-Norge.

Og det er flere ting, der spiller ind omkring udfordringerne med vandenergi. Der er nemlig stor forskel på forskellige områder verden over, og når man også opererer udenfor Norge, kan det blive en stor udfordring.

”Klimaændringer er en udfordring, men også markedsændringer og forhold i andre lande. I Norge er sne vigtigt, men i Brasilien er man selvsagt nødt til at have et andet fokus,” siger Ingeborg Kahlbom Wathne, der seniorrådgiver Nordisk Energidisponering hos Statkraft.

Og vand kan være en uforudsigelig størrelse. Det har den også været i 2020, hvor der pludseligt faldt enorme regnmængder, der lige var en kende udenfor forventningerne. Efter en vinter med store mængder nedbør, var de norske reservoirs tæt på fyldte ved indgangen til april. Men det stoppede ikke ved forårets indtog.

På nationalt plan faldt der 135 pct. mere nedbør end normalt i april og i visse områder faldt der mere end tre gange så meget regn som normalt. De fyldte reservoirs var nu fyldt til bristepunktet, og strømprisen begyndte at falde ganske drastisk.

”Der er et kendskabshul.  vi har meget viden om, hvordan verden ser ud de næste par dage eller uger, men vi kan ikke sige, hvordan den ser ud og ti eller tyve år. Og det er en udfordring,” siger Ingeborg Kahlbom Wathne.

Statkraft vil satse på Sydamerika og flydende brint

Statkraft og Nel vil samarbejde om 50 MW brint-projekt