Det var eksterne skader sandsynligvis påført af fiskeri i dansk farvand, der i sommer satte halvdelen af den dansk/norske kabelforbindelse, Skagerrakkablet, ud af drift.

Det meddeler den norske systemoperatør, Statnett, i en meddelelse.

De var kablerne Skagerrak 1 & 2, som blev sat ud af drift i sommer på grund af de eksterne skader. Kablerne akkompagnerede dermed Skagerrak 4 på skadesbænken, da sidstnævnte var ude af drift frem til juli som resultat af fejl på et dansk jordkabel.

Skadene på både Skagerrak 1 og 2 er af en ydre karakter og viser, at der har været et sammenstød med et ydre objekt. Skaderne vurderes som nyligt indtrufne og er sammenlignelige med tidligere skader forårsaget af trawling eller andet redskab til fiskeri. Vi afventer en rapport fra dissekeringen af kablerne, før vi kan komme med en endelig konklusion," skriver Statnett til EnergiWatch og bekræfter, at skaderne er sket i dansk farvand.

Skabte strømkollaps

Fejlene nedsatte kapaciteten på forbindelsen med en maksimal kapacitet på 1,7 GW til beskedne 330 MW og skabte en kritisk flaskehals i den nordiske elhandel. Det sendte især den norske strømpris på en historisk deroute, der betød de første minuspriser i landet, uforudsete underskud for producenter og højere strømpriser for danske forbrugere.

Ifølge analysehuset Wattsight har nedbruddet på Skagerrak-kablet henover sommeren kostet de norske strømproducenter 700 mio. kr. i tabt indtjening, mens danske forbrugere er gået glip af strømpriser, der kunne have været 50 pct. lavere, end det var tilfældet.

I ovenstående graf kan det ses, hvordan den danske og norske strømpris for alvor dekobles i uge 21 og 22, da nedbruddene sker på Skagerrak 1 og 2.

Kompliceret arbejde

Nu går man ifølge Statnett i gang med reperationsarbejdet, som vil vare to uger per kabel.

"Arbejdet indebærer at splejse et nyt kabel ind. Det er en krævende operation, da kablet skal splejses to steder samtidig med, at der lægges et nyt kabel ind. Udfordringen består i, at det tager lang tid at splejse, samt at det kræver et stort offshore fartøj med tilstrækkelig plads på dækket til håndtering af kabel- og splejsearbejde. Operationen er sårbår over for vind og vejr og kræver nogle tekniske spidskompetencer, som er meget efterspurgte," noterer Statnett.

Det danske jordkabel er endnu ikke repareret og vil ifølge Statnett medføre, at der vil være begrænsninger på den danske kapacitet til Norge i en rum tid endnu. Det forventes dog, at der vil være fuld kapacitet fra Norge til Danmark fra midten af oktober.

Dyr omgang

Statnett meddeler, at eftersom skaderne er ydre, vil omkostningerne blive dækket af forsikring.

Og heldigvis for det. For skaderne,som sandsynligvis stammer fra trawling i dansk farvand, er en bekostelig affære at reparere.

"Vi vil ikke offentliggøre værdien af kontrakten, før reperationsarbejdet er tilendebragt, men med antallet af fartøjsdøgn og størrelsen af det påkrævede fartøj, kan vi meddele, at det bliver en dyr operation," skriver Statnett til EnergiWatch.

Derudover slår systemoperatøren fast, at der ikke er nogen planer om at kræve at en tredjepart stilles til ansvar for skaderne til trods for, at det ikke er lovligt at fiske nær kablerne.

Næsten oppe i omdrejninger igen

Dermed er Statnett ved at få greb om et 2020, som har været præget af det ene nedbrud efter det andet.

Foruden de enorme nedbrud på den danske forbindelse, har fejl på hollandsk side og udbedringsarbejde af Norned lagt beslag på den hollandske forbindelse, mens nedbrud på transformerstationer, svenske renoveringsarbejde og en båd på afveje i Oslobugten, i perioder har reduceret eller helt elimineret forbindelsen

Statnett beklager de voldsomme effekter nedbrudene har haft for strømprisen, men siger samtidig at der ikke har været meget, som de har kunne gøre ved situationen.

"Vi har forståelse for, at summen af hændelserne har bidraget til, at mange norske strømproducenter har haft lavere indtjening - særlig da det faldt sammen med meget fyldte vandreservoirs i de norsk kraftværker. Vi er opmærksomme på betydningen af at kunne tilbyde mest mulig handelseskapacitet i markedet og arbejder med forskellige tiltag for at sikre mest mulig kapacitet fremadrettet," siger koncerndirektør i Statnett, Gunnar G. Løvås, i en meddelelse:

"Der har været tale om uafhængige episoder, som desværre er sket indenfor få måneder og som vi fra vores side næppe kunne have gjort noget for at undgå," siger han om de mange nedbrud.

Fra oktober begynder eksportkapaciteten for alvor at blive normaliseret, da det efter planen blot vil være Skagerrak 4 og dele forbindelsen til det sydlige Sverige, der på grund af svensk anlægsarbejde vil være reduceret frem til december, som ikke er fuldstændig tilbage til normalen.

Teknikalitet fik hovedrolle for energiselskaber under strømkollaps

Første strøm flyder mellem Norge og Tyskland på vingeskudt forbindelse

Strømkollaps giver Statnett rekordresultat

Smertensbarnet i Skagerrak har kostet norske energiselskaber dyrt

Nyt nedbrud på dansk/norsk forbindelse øger prispres