Normalt er det linjerne om omsætning, driftsresultat og resultat før og efter skat, der indtager hovedrollen, når selskaber præsenterer sine resultater på glitrende papir i halv- og helårsrapporter.

Men i usædvanlige tider indtager usædvanlige elementer rampelyset. I denne sommer har et punkt, som ofte end ikke indtager en birolle i regnskaber, været at finde midt på scenen, når de norske energiselskaber har præsenteret sine tal; prissikring.

"Der har bestemt været en sammenhæng mellem høj prissikring og pæne resultater i dette halvår. Hvis du bare har en eller anden form for prissikring, så har det skærmet dig gevaldigt i 2020," siger Tor Reier Lilleholt, analysechef i Wattsight.

Prissikring dækker over salg af energi på det finansielle forward-marked enten i form af strømsalgsaftaler, PPA'er, til erhvervskunder, fastprisaftaler med privatkunder eller diverse fremtidige ydelser til systemoperatører.

Normalt er det et element, som ligger og putter sig i fodnoterne, men i dette halvår er det pga. de historisk lave norske strømpriser blevet fremhævet og paraderet af triumferende selskaber, som har trodset markedets tendenser pga. sine prissikringer.

Norges fjerdestørste strømproducent, Agder Energi, formåede eksempelvis at løfte bundlinjen fra 498 mio. NOK i første halvår 2019 til 643 mio. NOK i det seneste halvår på trods af at strømprisen gennemsnitligt var 80 pct. lavere. Årsagen var ifølge Agder Energi prissikringen, som i sig selv påvirkede resultatet positivt med 364 mio. NOK.

Med andre ord var prissikring den direkte årsag til 56,5 pct. af koncernens overskud dette halvår.

Fordoblede indtægter

Ifølge analysechefen er prissikringen som instrument noget, der indgår som en rygdækning i større selskaber.

"Det er en bevidst strategi at have en høj prissikring, og det er som oftest noget, vi ser hos de større energiselskaber, som planlægger det langt frem i tiden," siger Tor Reier Lilleholt.

Det kan dog stadig ske med varierende effekt. På trods af en strategi centreret omkring omfattende prissikring, har Norges næststørste strømproducent, Hafslund E-co, blot 394 mio. NOK i driftsindtægt fra prissikring ud af et driftsresultat på 1,53 mia. NOK.

Effekten af Hafslund E-cos prissikring kan ses ved, at de blot har opnået en gennemsnitlig strømpris på 12 norske øre per kWh mod de reelle 10,9 øre per kWh, som har været den gennemsnitlige spotpris i Norge i 2020.

Modsætningen er et mindre selskab som Trønderenergi, som med en prissikring på 40 pct. har formået at hive en gennemsnitlig pris på 15,6 norske øre per kWh hjem i første halvår 2020, mens Sogn og Fjordane Energi med en gennemsnitlig strømpris på 23 øre/kWh har fået mere end dobbelt så meget som markedsprisen for sin strøm.

Tveægget sværd

På trods af store prissikringer har de fleste norske energiselskaber oplevet omtrent en halvering af omsætningen i første halvår 2020 i forhold til 2019 og som oftest et overskud på omkring en fjerdedel i forhold til sidste.

Ifølge Tor Reier Lilleholt hænger det sammen med de norske skatteregler, som øger risikoen ved prissikringer, der ellers som mekanisme er til for at sænke risikoen ved et volatilt strømmarked.

"Du betaler skat af markedsprisen, hvilket vil sige, at hvis du eksempelvis prissikrer til 15 øre/kWh, og spotprisen på salgstidspunktet er 30 øre/kWh, så skal du betale skat af markedsprisen, selvom du på grund af prissikringen kun får betaling for det halve. Det betyder, at du skal være forsigtig og passe på, at du ikke prissikrer for meget," siger Tor Reier Lilleholt.

Eksemplet på det kan være Agder Energi, som i sommeren 2020 kan takke prissikringen for et overraskende godt resultat, men i 2018 havde et urealiseret tab på finansielle kontrakter på 1,4 mia. NOK på et tidspunkt, hvor mange andre norske energiselskaber høstede rekordresultater.

Årsagen var højere strømpriser end forventet, hvilket førte til et minus på 198 mio. kr. og Agder Energis første underskud nogensinde.

Kommer ikke til at ændre noget

På baggrund af de store risici ved at prissikre stor volumen til en for lav pris, samt de faktum at de fleste energiselskaber prissikrer sig adskillige kvartaler ud i fremtiden, får Tor Reier Lilleholt til at vurdere, at den aktuelle situation på det norske strømmarked ikke får selskaber til at ændre på sine strategier.

"Jeg hverken håber eller tror på det. Selvom den nuværende situation er ekstrem, har selskaberne været i lignende bølgedale før, og hvis du prissikrer dig for en kortere periode lige nu, vil du blot forstærke situationen længere ind i 3. kvartal," siger analysechefen, der spår, at de næste måneder bliver centrale for den fremadrettede prisudvikling på det norske strømmarked:

"Efteråret er normalt de vådeste måneder, så vi går ind i en tid, som kommer til at være meget afgørende for strømprisen fremadrettet. Hvis der falder meget regn i den næste måneds tid, kommer perioden med meget lave priser til at fortsætte," siger Tor Reier Lilleholt.

Med andre ord kan prissikring endnu en gang ende i overskrifterne for regnskaberne for tredje kvartal, hvis regnen fortsætter og de rekordlave priser ikke formår at rejse sig.

Første strøm flyder mellem Norge og Tyskland på vingeskudt forbindelse

Europas største vindpark er faldet en milliard i værdi før driftstart

Strømkollaps decimerer vandgigants resultater