Første spadestik er normalt et symbol på, hvad der senerehen skal bygges. I dette tilfælde er det første spadestik dog det første af mange. Der skal nemlig graves og graves, indtil der er et enormt hul i jorden nord for Holbækmotorvejen.

Der er dog tale om et ganske spektakulært hul i jorden, eftersom der er tale om Danmarks første storskala varmelager til konventionel fjernvarme, som Høje Taastrup Fjernvarme opfører i samarbejde med Vestegnens Kraftvarmeselskab.

Den stort anlagt cerimoni med det første spadestik blev dog spoleret af coronavirus, og i stedet var det på ganske uformel vis en gravko, som tog det første spadestik i denne uge og påbegyndte arbejdet.

"Det havde været skønt at stå sammen med en lille skovl, men det kunne jo ikke lade sig gøre. Det er en skam, for det er det første af sin slags i Danmark, hvor det ikke er koblet sammen solvarme," siger adm. direktør for Høje Taastrup Fjernvarme, Astrid Birnbaum, der medgiver, at projektet ikke ser ud af meget:

"Et dam-varmelager er jo i sagens natur bare et hul i jorden, der er foret med plastikliner," siger direktøren og tilføjer, at der med ledninger til op- og afladning og to teknikbygninger trods alt er en lille mere til det end blot et hul.

Lagret vil stå klar mod slutningen af 2021 og vil være på 70.000 kubikmeter. Lagret vil have en kapacitet på 30 MW og kommer i alt til at koste 75 mio. kr., hvoraf 13 mio. kommer som EUDP-støtte, da der er tale om et udviklingsprojekt.

I dag findes der mindre varmelagre, men disse er oftest koblet til solvarmeprojekter og fungerer som sæsonlagre. Lagret i Høje Taastrup vil derimod blive op- og afladet 25-30 gange årligt.

Tjent ind på ti år

Normalt benyttes varmelagre i forbindelse med vedvarende energi for at lukke hullet mellem produktion og varmebehov.

Dette projekt vil dog være koblet op på hovedstadens varmeforsyning og vil derfor have en anden funktion.

"Der er eksempelvis til tider overskydende affaldsvarme, som man ikke kan komme af med. Der er også kraftvarmeværkerne, som kan være i en situation, hvor de producerer en meget billig el sammen med varmee, men hvor de ikke kan komme af med den. Der kan du så bruge varmelagret, hvor du kan gemme noget af den billige varme," siger Astrid Birnbaum:

"Men for os kommer det ikke til at koste noget, selvom vi ejer halvdelen. Det bliver produktions- og transmissionsselskaberne, som betaler for denne fleksibilitet og ydelse, som gør, at man ikke behøver at smide varme ud. Det er driftsnytten, som finansierer projektet.

I løbet af et år vil det ifølge direktøren løbe op i mellem 7 og 10 mio. kr., som der vil blive tjent ind på den konto, og dermed er projektet tjent ind på ti år.

Den besparelse går ifølge Vestegnens Kraftvarmeselskab direkte til forbrugerne.

"Vi går fra skåltaler til reel grøn omstilling med vores nye varmelager. Vi skåner miljøet og sparer samtidig penge til glæde for fjernvarmekunderne, siger Steen Christiansen, Vestegnens Kraftvarmeselskab formand i en pressemeddelelse.

Win-win-win

Astrid Birnbaum beskriver det store hul i jorden som en win-win-win.

Det sidste win kommer til klimaet, som man vurderer vil blive sparet for omkring 15.000 ton CO2 som følge af projektet.

Den besparelse er et resultat af, at man vil kunne udnytte varmelagrets energi i stedet for at tænde for såkaldte spidsbelastningsanlæg, som udgør den største klimasynder i den danske fjernvarme, da de er fossilt drevne. Som oftest vil et spidsbelastningsanlæg fyre med naturgas, mens olie også er en mulighed.

Hofor får nyt gennembrud i udvikling af 'verdens smarteste' varmepumpe

Energiselskaber sammen om stort fjernvarmelager