EnergiWatch

Stor dansk by skal vise vej til fremtidens energi-verden

Næste kapitel i den grønne omstilling indbefatter, at energiløsninger implementeres i hele byer. Sådan lyder en af anbefalingerne fra regeringens grønne vækstteam. Aalborg byder sig til som et oplagt valg – men det bliver ikke uden kamp, siger energiministeren.

"Det er afgørende, at nogen går forrest," siger formanden for regeringens grønne vækstteam og adm. direktør hos Cowi, Lars-Peter Søbye. | Foto: Mathias Julius Falkengaard

Forestil dig en dansk by, som er baseret på 100 procent vedvarende energi. Her kommer al varmen måske fra solen eller jorden, vind og vand står til fulde for strømproduktionen og alle bilerne ruller rundt i kraft af intet andet end naturgas eller el.

Lige nu virker tanken måske illusorisk, men faktisk er den ikke nødvendigvis utopisk inden for en overskuelig fremtid.

Det mener i hvert fald Kristian Henningsen, Vestas’ chef for public affairs.

"Det kunne være interessant at se, om ikke den første vedvarende by kunne komme fra Danmark. Det skulle helst være en dansk vision at vise resten af verden, at vi kan det her," sagde han torsdag, hvor en række interessenter fra energibranchen var samlet til årsdag hos DI Energi.

Udtalelsen kommer på bagkant af, at regeringens vækstteam i januar kom med sine ti anbefalinger til, hvordan Danmark kan forblive frontløber i den grønne omstilling. Heri er to hovedpointer, at energibranchen skal udnytte forbrugerdata bedre – og at grønne initiativer skal testes på stor skala.

Vi behøver ikke at sætte os tilbage og vente på, at alle de regulatoriske udfordringer bliver løst.

Lars-Peter Søbye, vækstteamets formand og adm. direktør, Cowi

Formanden for vækstteamet og adm. direktør hos Cowi, Lars-Peter Søbye, hæftede sig ved vigtigheden af at implementere fremtidens løsninger i større byer.

"Når du tager noget fra demonstrationsmiljøer ud i virkeligheden, vil der typisk være nogle forhold, der gør, at det man tænkte i laboratoriet, fungerer anderledes. Man kan ikke helt forudsige, hvordan hr. Jensen og fru Sørensen agerer, for vi får ikke dynamiske effekter og lignende med," sagde han og fortsatte:

"Og det nytter ikke noget, at man kun gør det i en mindre by som f.eks. Skanderborg. Men hvis du kommer til byer som Aarhus, Aalborg eller København, så får det en størrelse, der gør en forskel – også hvis man kommer fra byer som Paris eller en større by i Kina. Ellers tænker de det som et demonstrationsprojekt. Derfor er vi nødt til at have skala på det."

Minister: "Byerne står i kø"

Lignende overvejelser gav energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) udtryk for i sin tale til gæsterne i Industriens Hus.

"Jeg ser et stort potentiale i at tænke data på tværs af forsyningerne – og sammen. Og så er det vigtigt, at vi får det i stor form. At vi får valgt nogle byer, hvor vi kan teste det her. Vi skal op i byer af en stor størrelse," lød det fra ministeren.

Vækstteamet for grøn energi- og miljøteknologi anbefaler, at der bliver lavet to nationale testcentre, hvorfra virksomheder og forsyningsselskaber kan afprøve nye grønne løsninger i stor skala.

Vækstteamet vurderer, at udviklingen af såkaldte
Vækstteamet vurderer, at udviklingen af såkaldte "smart cities" i Danmark er på vej mod et nye stadie: fra afprøvning af Smart City-løsninger på enkelte områder f.eks. vind, energi, luft mv. til begyndende integration på tværs af forskellige områder. Slutmålet er fuld skala. Kilde: Vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi

Ifølge Lars Christian Lilleholt er der stor interesse for dette:

"Ja, faktisk står byerne nærmest i kø, og jeg bliver præsenteret for den ene by efter den anden. Jeg har netop været i Aalborg, som er optaget af det, og det er man også i Aarhus. Og der er også andre af de store byer, som melder sig på i forhold til det her," sagde han.

22. marts var Lars Christian Lilleholt en tur i Aalborg for at høre nærmere om byens storskala-muligheder. For i Danmarks fjerdestørste by er det blevet en vigtig sag. Det understregede Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S) ved konferencen, hvor han var med for netop at gøre opmærksom herpå.

Først og fremmest arbejdes der i Aalborg på en fuldstændig omlægning af fjernvarmesystemet: fra et, der bruger en del fossile brændsler til et, der baserer sig på 100 procent vedvarende energi. Det forklarede Thomas Kastrup-Larsen. Han uddybede:

"Vi har Nordjyllandsværket, der i dag leverer over 400 MW, hvoraf geotermi skal erstatte cirka halvdelen og varmepumper den anden halvdel, og så er der overskudsvarmen. Det er ét eksempel. Et andet er det, vi snart har første spadestik til, som bliver til verdens næstmest energieffektive fjernkølingsanlæg, hvor vi bruger Aalborg Portlands store kridtgrave til at køle det nye universitetshospital ned."

"Men man kan komme med rigtig mange eksempler på tiltag, som vi kan og vil sætte i gang," fortsatte borgmesteren.

Hvad kan man i Aalborg, som man ikke kan andre steder?

"Jeg tror, at vi udmærker os på tre områder: Aalborg Universitet har nogle helt enestående kompetencer på det her område via Institut for Energiteknik, som er fantastisk stærkt. Nummer to er vores erhvervsliv, hvor vi samlet set har to styrkepositioner – digitalisering og vedvarende energi. Endelig har vi borgerne med allerede på nuværende tidspunkt. Der er flere demonstrationsprojekter i gang, og boligforeningerne er i høj grad med."

Aalborg sender 100 MW geotermi i udbud 

Aalborg Forsyning bag nyt fjernkølingssystem

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), forsøger at positionere sin kommune som et godt sted at placere en et kommende grønt testcenter. | Foto: Mathias Julius Falkengaard
Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), forsøger at positionere sin kommune som et godt sted at placere en et kommende grønt testcenter. | Foto: Mathias Julius Falkengaard

Ingen grund til at vente

En anden af vækstteamets anbefalinger, som også i storskala-sammenhænge kan vise sig afgørende, er den om at skabe regulatoriske frizoner, hvorved der i bestemte områder kan gives lempeligere forhold, når det gælder implementeringen af grønne energiløsninger.

Anbefalingen skal gøre det muligt for virksomheder at teste nye smarte løsninger baseret på for eksempel forbrugsdata.

På det område foreligger der stadig nogle knaster. Men selv før de regulatoriske frizoner er på plads, er der masser at gå i gang med, hvis det står til Lars-Peter Søbye.

"Vi behøver ikke at sætte os tilbage og vente på, at alle de regulatoriske udfordringer bliver løst. Vi kan jo lige så godt starte med at kigge på alle de data, vi har, på en mere intelligent måde," sagde han torsdag.

Og der findes da også allerede danske eksempler på, at smarte energiteknologier er blevet implementeret i større skalaer inde i byerne. Det gælder for eksempel ved Energylab Nordhavn; det første danske storbylaboratorium.

Her arbejdes der eksempelvis med batterilagring, varmelager, lavtemperatur-fjernvarme, koordinerende datastyringssystemer, styring af varmepumper, elektrisk opvarmning, grønne transportløsninger og med at lade beboere styre deres energiforbrug via en app på smartphonen.

Det projekt talte Thea Larsen, formand for Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) om hos DI Energi.

"Nordhavn har rigtig mange – måske alle – de komponenter, som skal til for at lave et succesfuldt projekt. Her er en masse enkeltteknologier, man prøver af, både i samarbejde og på tværs. Så man forsøger at undersøge, hvor Danmark kan lagre el, hvor Danmark kan lave et bedre samspil mellem el og varme og hvordan enkelte teknologier og enkelte leverandører kan få en positiv forretningscase ud af det her," sagde hun.

"Det er rigtig interessant, fordi det kombinerer partnerskaber, teknologi og samarbejder på tværs. Og så er det et af vores største projekter overhovedet."

Nyt kæmpebatteri skal oplade bydel

Jeg er sikker på, at hvis der er nogle borgmestre med nogle visioner, så ligger der et håndtag der, man kan tage fat i.

Kristian Henningsen, chef for public affairs, Vestas

Et håndtag at tage i

Nu arbejdes der så på at tage energieksperimenterne helt op på by-niveau. Og det er ikke nødvendigvis afgørende, hvor det bliver, så længe projektet kan gøre en forskel. Sådan lød det i hvert fald fra flere af parterne ved arrangementet torsdag.

Kristian Henningsen indrømmede dog, at man hos Vestas ville finde det interessant, hvis Aarhus – virksomhedens hjemmebane – blev udvalgt som testby. Han pegede også folks opmærksomhed i retningen af regulatoriske frizoner.

"Der ligger jo en energiaftale, som giver mulighed for at lave regulatoriske frizoner. Og der mangler vi at se, hvordan det kommer til at løbe. Men jeg er sikker på, at hvis der er nogle borgmestre med nogle visioner, så ligger der et håndtag der, man kan tage fat i," sagde han.

For de interesserede borgmestre pågår der lige nu et arbejde med at lade ministeren og andre relevante parter vide, hvad man er i gang med, og hvorfor netop deres by skal vælges som testby.

Borgmesteren i Aalborg åbnede dog også op for, at testcentret ikke nødvendigvis kun skal være baseret på en enkelt by:

"Vi forsøger at gøre opmærksom på vores kvaliteter. Og så er det selvfølgelig klart, at vi også kontakter nogle af dem, som vi har en ide om, muligvis kommer til at være med til at beslutte det her. Men der er jo mange, der gerne byder ind, og det kan jo også godt være, at den bedste løsning er, at der bliver lavet nogle alliancer imellem byerne, så testcentret ikke bliver centreret et sted. Det kunne være en Aalborg-Aarhus-alliance for eksempel," sagde han.

Lilleholt giver A.P. Møller Holding licenser til geotermi 

Robert Uggla: Geotermi fortsat i en tidlig fase 

Mere fra EnergiWatch

Ørsted opfører godt 1 GW tysk havvind

Gigawatt-projekter bør være en "selvfølge" i de kommende tyske havvindudbud, konstaterer Ørsted, der onsdag træffer beslutning om at opføre en af verdens første støttefrie havvindparker.

Norsk Lundin-chef går af

Kristin Færøvik, der hidtil har været adm. direktør for olieselskabet Lundin Energy i Norge, fratræder ved udgangen af måneden.

Vattenfall frabeder sig flere udbudslotterier

Fremtidige udbud af dansk havvind bør fokusere på kriterer som systemintegration og grøn profil snarere end på evnerne udi at være heldig i en lodtrækning, mener det svenske energiselskab.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs