Energiselskaber sammen om stort fjernvarmelager

El- og varmeproduktionen i hele hovedsområdet får gavn af et nyt lager for fjernvarme, lyder det fra Vestegnens Kraftvarmeselskab og Høje Taastrup Fjernvarme.

Vestegnens Kraftvarmeselskab, Veks, og Høje Taastrup Fjernvarme etablerer i fællesskab et nyt varmelager på 70.000 kubikmeter med henblik på at få en bedre udnyttelse af fjernvarmen. Ved at lagre fjernvarmen, når den er billig at producere, og omvendt udnytte varmen fra lagret, når den er dyr, vil det det gavne hele den samlede el- og varmeproduktion i hele hovedstadsområdet og dermed også den grønne omstilling.

Det oplyser de to selskaber i en pressemeddelelse.

Det er første gang, man vil anvende denne type varmelager i et af de meget store fjernvarmesystemer i Danmark. Det er et udviklingsprojekt, blandt andet fordi man op- og aflader lageret 25-30 gange årligt til forskel fra allerede eksisterende, danske sæson- og døgnlagre. Lagerprojektet har derfor fået et tilskud på 13 mio. kr. fra EUDP, som er Energistyrelsens pulje til støtte af udviklingsprojekter.

"Med det nye lager sparer vi penge til glæde for fjernvarmekunderne. Men vi skåner også miljøet, fordi vi skruer ned for at producere ekstra varme, når systemet er spidsbelastet," konstaterer Steen Christiansen, bestyrelsesformand i Veks, i meddelelsen.

Projektets forretningsmodel er også ny, da det er bygget op om et samarbejde mellem alle de selskaber, der fremover får glæde af at udveksle varme til lagret til områdets over en halv mio. fjernvarmekunder.

Det nye varmelager placeres på Bondehøjvej umiddelbart nord for Holbæksmotorvejen på et areal, der i dag anvendes til landbrug. Den samlede anlægsinvestering udgør 75 mio. kr.

Store varmeselskaber i hovedstaden overlader geotermi til private selskaber 

Fjernvarmen sikrer største energibesparelse i fire år

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Ge Vernova

GE sagsøges for designfejl på 1,5 GW vindmøller

For abonnenter

Læs også