Cerius skal kræve penge tilbage hos Seas NVE Strømmen. Ellers vil der være tale en ny tilsynssag om krydssubsidiering. Det er kernen i sagen om de 37 mio. kr., som Energistyrelsen efter en stikprøve på selskabets it- og serverprojekter har meddelt, at Seas NVE-koncernens monopolselskab skal betale tilbage.

Kravet skal falde, fordi Cerius har købt besparelserne af sit koncernforbundne søsterselskab Seas NVE Strømmen. Hver må svare for sit, og muligheden for, at et handelsselskab kan tørre en regning for manglende korrekt levering af på deres koncernforbundne netselskab, vil være konkurrenceforvridende, og det vil ikke være udtryk for et velfungerende elmarked.

Det følger sådan set heller ikke af formålet med at drive monopolforretning, at monopolselskabet skal bære regninger, som rettelig hører hjemme i andre selskaber. Og det uanset hvilket firma, der er tale om.

Energiselskaberne realiserer ikke billigst

Energispareordningen er en skandalesag i milliardklassen i dansk energipolitik. I indlægget forsvarer Seas NVE deres egne koncerninteresser. Jeg forholder mig til fakta. Fakta er, at Statsrevisorerne i spidsen har udgivet en rapport om tilskudsordningen. Kritikken er alvorlig. Statsrevisorerne konkluderede blandt andet, at:

"Energiselskaberne ikke har haft økonomiske incitamenter, hverken til at indberette korrekt eller til at realisere energibesparelserne til færrest mulige omkostninger. Energiselskaberne har fået dækket alle deres omkostninger til energispareindsatsen over forbrugernes el-, naturgas- eller varmeregning."

Det er netop denne rapport, som Energistyrelsen, der er tilsynsmyndighed her, nu har fulgt op med stikprøven. Over tre år er der afsat 115 mio. kr. til at gennemgå aktiviteterne i bl.a. Seas NVE-koncernens monopolselskab. Det øger sådan set bare skandalens omfang, at man pludselig grundet de mange fejl i stikprøverne, nu også må se på om det generelle tilsyn skal forøges.

Faktum er derfor også, at Energistyrelsen som tilsynsmyndighed har udtrukket Seas NVE’s monopolselskab til kontrol. Kontrollen resulterede ifølge EnergiWatch i et krav på tilbagebetaling af 37 mio. kr. tilbage. Her kan man også læse, at Energistyrelsen har udsendt krav om tilbagebetaling ti andre selskaber til en samlet værdi af 71 mio. kr.  

Skandaleprojekterne på it- og serverområdet er sammen med den forgangne farce om hulmursisoleringer eksempler på energiselskabernes stærkt kritisable forvaltning af energitilskudsordningen. Der er ikke meget at forsvare, men i langt højere grad noget at forklare. Og det er præcis det, som både Energitilsynet og Energistyrelsen nu arbejder på at få som tilsynsmyndigheder. Derfor skal elselskaberne ikke forvente mindre tilsyn på ryggen af de mange fejl fundet i Energistyrelsens seneste stikprøve. Tværtimod.

Monopolkunderne skal ikke betale

Lige nu er det essentielle sådan set ikke, om det er mere eller mindre end 37 mio. kr., som Seas NVE’s monopolselskab skal kræve tilbage fra Seas NVE Strømmen. Det må Energistyrelsens tålmodighed og deres regnemaskine afgøre.

Det essentielle er, at handelsselskaber har levereret besparelser til monopolselskaber, som staten senere annullerer. De omkostninger, der knytter sig til de annullerede projekter, skal monopolselskabet stille krav om refusion på hos deres handelsselskab. Alternativet er krydssubsididering.

Ligtornen er manglende adskillelse

Derfor vil myndighederne være nødt til at føre kontrol med monopolselskabernes uafhængige adfærd i forbindelse med de koncerninterne handler med energibesparelser. Det gælder, uanset om handlen sker direkte mellem et monopolselskab og et handelsselskab – eller indirekte mellem de to parter via et administrationsselskab i koncernen. Konklusionen er den sammen: Kasserne skal være adskilt, og det skal regningerne også.

Alle, der har haft en ligtorn, ved præcist, hvor ondt det gør, når nogen træder på den. Derfor kan jeg godt forstå, at Seas NVE-koncernen ømmer sig i et indlæg på EnergiWatch forleden.  

Heldigvis skal en ligtorn kun behandles, hvis det gør ondt. Det ser den så ud til at gøre her, hvorfor tilsynsmyndighederne nu kan have fået endnu en opgave på deres bord.

Debat: Spekulationer og faktuelle fejl fra flittig debattør

Debat: Uden monopolben har elselskaber intet overskud