Jette Miller er en flittig debattør. Et debatindlæg her på Energiwatch.dk mandag den 13. januar vidner dog om, at engagement og stærke overbevisninger nogle gange kan spænde ben for fakta og troværdighed.

Indlægget omhandler lovbestemte energibesparelser og myndighedernes stikprøvekontrol her af. Der sættes særligt fokus på Seas-NVE-koncernen, og på de konsekvenser kontrollen kan få for nogle af koncernens selskaber. Indlægget bærer præg af en manglende forståelse for helt basale omstændigheder samt faktuelle fejl.

Før jeg zoomer ind på disse, vil jeg dog pege på nogle fakta omkring den nuværende energispareordning, som vi snart skal tage afsked med. Den blev indført i 2006 og har uden tvivl bidraget til en reduktion af Danmarks CO2-udledning samt den grønne omstilling, og energispareordninger vil også fremadrettet være en vigtig del af EU’s energi- og klimapolitik.

Hvis man ser isoleret på handelsselskabet Seas-NVE Strømmens aktiviteter, er der fra 2012-2018 i alt realiseret næsten en milliard kilowatt-timer i besparelser til net- og forsyningsselskaber, heriblandt netselskabet Cerius. Det præcise tal er 952.561.764 kWh, og det svarer i runde tal til det årlige elforbrug i 224.000 parcelhuse med to voksne og to børn. Besparelserne har reduceret udledningen af CO2 med mere end 333.000 tons.

Det er et markant bidrag, som man for al rimeligheds skyld bør have for øje, når man drøfter de udfordringer, der også har været med ordningen. For vi anerkender, at der har været udfordringer. Rammer og regler er tilpasset og præciseret, administrativt er det blevet en tung opgave, og det har givet svære arbejdsvilkår for aktørerne.

Svært at forstå

Nu til Jette Millers indlæg, som tager afsæt i noget, hun udnævner til en ny "skandalesag". Energistyrelsen har med Millers ord kort før jul meldt "et krav om tilbagebetaling af millioner i tilskud ud til fire store monopolselskaber", heriblandt Seas-NVE.

Det er svært at forstå, hvordan Seas-NVE kan opfattes som et monopolselskab. Vores forretning hviler på fire ben, hvor af der i det ene er et reguleret monopol, Cerius, som har ansvar for drift og vedligehold af elnet. De tre andre forretningsben konkurrerer på markedsbetingelser, og det gør de godt.

Vi driver således en sund koncern med positive tal på bundlinjen og langsigtede investeringer i nye forretningsområder inden for vores kerneaktiviteter. Skulle man være i tvivl om det, kan man finde dokumentationen i vores årsrapporter.

Det undrer mig ligeledes, hvordan Miller i hovedparten af sit indlæg kan fremstille Energistyrelsens stikprøvekontrol og udkast til afgørelse som et ultimativt krav med økonomisk konsekvens. For god ordens skyld skal det siges, at hun bemærker, at Energistyrelsens tal forudsættes at være korrekte. Det ændrer dog ikke ved, at læseren forholdes information om, hvordan virkeligheden er.

Fakta er, at Energistyrelsen i efteråret 2017 udtog en række stikprøver på energibesparelser udført i IT- og serverrumsprojekter i 2015 og 2016. Dette har handelsselskabet Seas-NVE Strømmen i lighed med andre leverandører af energibesparelser en konstruktiv dialog med Styrelsen om. Der er og bliver løbende leveret supplerende dokumentation for de opnåede besparelser, og Styrelsens arbejde fortsætter.

Det er en helt normal praksis, at stikprøvekontroller fører til ønske om yderligere dokumentation af gennemførte besparelser. I langt de fleste tilfælde er det muligt at fremskaffe den ønskede dokumentation, som giver Energistyrelsen mulighed for at reducere sine først udmeldte krav til korrektion. Så "skandalesag", tjah?

Manipulation?

Jette Miller afholder sig ikke fra at fastslå, at Seas-NVE Strømmen bliver voldsomt hårdt ramt på sine regnskaber, idet der skal betales et millionbeløb tilbage – hvad ingen jo har konkluderet.

I en såkaldt "regnskabsanalyse" når hun frem til, at Seas-NVE Strømmen ikke kan have et positivt regnskab, når det for en femårig periode, 2012 – 2016, skal betale 37 mio. kr. tilbage. Ergo kan Seas-NVE Strømmen ikke drive en kommerciel forretning uafhængigt af opgaver fra koncernens netselskab.

Enten manipulerer Miller bevidst, eller også har hun ikke forudsætningerne for at lave en retvisende regnskabsanalyse. Præmissen for hendes påstand er forkert. Der vil aldrig være tale om, at Seas-NVE Strømmen har fået en indtægt på 37 mio. kr. som potentielt skal betales tilbage. Fra dette hypotetiske beløb vil skulle trækkes en række omkostninger.

Man må også spørge om, hvorfor det er perioden fra 2012 til 2016, der anvendes i stedet for at inddrage dugfriske tal, som inkluderer de seneste års regnskaber? Og endelig, hvorfor tages der i indlægget ikke hensyn til, at 2012 i regnskabsteknisk sammenhæng ikke kan anses for et ordinært år?

Årsresultatet for 2012 var præget af en nødvendig korrektion i regnskaberne gående tilbage til 2007. En korrekt udført regnskabsanalyse ville korrigere for dette ekstraordinære forhold. Men det gør Miller ikke, for hendes argumentation falder til jorden, hvis Seas-NVE Strømmen har positive tal på bundlinjen.

Hvis man er interesseret i at dykke mere ned i, hvorfor det var nødvendigt at korrigere i 2012 med efterfølgende påvirkning af årets resultat, skal man se Seas-NVE Strømmens årsrapport 2013, side 15.

Faktuelt forkert

Mystikken bliver ikke mindre af, at Miller også påstår, at Cerius har lagt alle tilskudsopgaver og -økonomi i Seas-NVE Strømmen. Dette er en vigtig forudsætning for hendes konkluderende påstand om, at alt bliver bedre, hvis netselskaber og handelsselskaber ikke i fremtiden har mulighed for at være koncernforbundne. Påstanden om, hvor Cerius har placeret sine opgaver er faktuel forkert.

Historisk set har Cerius købt to ydelser i Seas-NVE Strømmen: lovpligtig energirådgivning og nettab. For at imødegå fremtidige spekulationer omkring motiverne bag et koncerninternt indkøb er begge opgaver sendt i udbud og delvist overdraget til andre leverandører.

Desuden indgår Cerius naturligvis også aftaler med eksterne samarbejdspartnere om vedligeholdelsesopgaver på det syd- og vestsjællandske elnet.

Debat: Uden monopolben har elselskaber intet overskud

Kunderne betaler for selskabernes annullerede energibesparelser