I dagspressen og blandt andet i regi af regeringens udvalg for konkurrence i elsektoren har det ofte været drøftet, hvor selskaberne i vores el-koncerner tjener deres penge:

Er det i monopolbenet eller i de konkurrenceudsatte områder?

Den seneste skandalesag i sektoren har nu givet os svaret: De store kommercielle elselskaber kan kun overleve, hvis de får tilført millioner fra deres koncernrelaterede monopolselskab.

Kort før jul meldte Energistyrelsen som tilsynsmyndighed et krav om tilbagebetaling af millioner i tilskud ud til fire store monopolselskaber. Et af de selskaber, der fik pålæg om tilbagebetaling, var Seas-NVE-koncernen.

Seas-NVE Strømmen AS har et monopolselskab, der hedder Cerius. Det har lagt alle opgaver omkring tilskud over til deres søsterselskab Seas-NVE Strømmen. Energistyrelsen har meldt ud, at monopolselskabet i Seas-NVE-koncernen skal betale 37 mio. kr. tilbage for en femårig periode.

Monopolselskabet har lagt alle tilskudsopgaver og – økonomi over i deres søsterselskab Seas-NVE Strømmen. Selskabet skal agere på lige vilkår med alle andre kommercielle selskaber som Grundfos, Danfoss eller et hvilket som helst andet lignende selskab.

Regnskabsanalyse viser tab

Derfor skal Seas-NVE's monopolselskab Cerius nu kræve pengene tilbage hos søsterselskabet Seas-NVE Strømmen.

En regnskabsanalyse viser, at det vil få voldsomme konsekvenser for Seas-NVE Strømmen.

Resultat før finansielle poster i Seas-NVE Strømmen viser et selskabs kommercielle performance uden påvirkning fra koncernens øvrige søsterselskaber.

I Seas-NVE Strømmens tilfælde er det eksempelvis indtægter isoleret fra aktiviteter i Energi Danmark eller spekulation i handel med strøm.

Regnskabsanalysen viser, at Seas-NVE Strømmen har et samlet resultat før finansielle poster for den periode, hvor tilsynsmyndigheden har krævet tilbagebetaling, på i alt 6,25 mio. kr.

Seas-NVE Strømmen har solgt fejlbehæftede tilskud for 37 mio. kr. Efter det krav er gjort gældende, giver selskabet et underskud på mere end 30 mio. kr. før finansielle poster over en femårig periode.

Såfremt tallene fra Energistyrelsen, der er tilsynsmyndighed her, er korrekte - så betyder det, at Seas-NVE Strømmen ikke kan drive kommerciel forretning uden et statstilskud, som kommer fra energikoncernens monopolben.

Ingen kommerciel forretning uden monopolben

Analysen er set over en femårig periode. Det her er derfor ikke et øjebliksbillede. Det er et strukturelt problem og Seas-NVE Strømmen er blot et eksempel på dette. Pengene bliver tjent i monopolselskaberne. Uden monopolbenet leverer de kommercielle selskaber ikke sorte tal på bundlinjen.

Derfor bør koncernernes selskaber altså adskilles. De drives af forskellige rationaler og er sat i verden med to forskellige formål.

Selskabernes gensidige økonomiske afhængighed er et problem. Både fordi det ødelægger enhver konkurrence i kommercielle markeder, og derfor blandt andet forhindre nye, grønne og forbrugervenlige elselskaber i at komme ind på markedet.

Eller vendt på hovedet: Hvem har overhovedet fordelene ved sammenblandingen? Det har hverken forbrugerne eller samfundet.

"Handelsselskaber skal betale for fejlslagne energibesparelser" 

Elselskabernes top 5 udbetalte 16 mia. kr. til sine ejere 

Monopolkunder betaler størstedelen af regningen, når elbranchen kæmper imod opsplitning