Ikea vender ryggen til skandaleramt solcelleproducent

Det svenske møbelhus opsiger sin aftale med med den skandaliserede solcelleproducent Hanergy, der er ejet af rigmanden Li Hejun.

Ikea har valgt at opsige sin aftale med den skandaleramte solcelleproducent Hanergy, der er ejet af rigmanden Li Hejun og tidligere var et af branchens mest værdifulde selskaber.

Møbelhuset har ellers solgt solceller til privatkunder for den kinesiske producent siden 2013, men det samarbejde er nu definitivt slut, oplyser svenskerne i en pressemeddelelse. Dermed fortsætter nedturen for Hanergy, der blev flået af børsen i maj.

Her kom det frem, at størstedelen af omsætningen kom fra intern handel med moderselskabet, og at markedsværdien på 40 mia. dollar derfor var baseret på det rene ingenting.

Det kinesiske selskab brugte dengang aftalen med Ikea som bevis på, at det handlede med andre kunder end sig selv. Ifølge Financial Times viser regnskabet for 2014 imidlertid, at over halvdelen af omsætningen kom fra salg til hovedkoncernen Hanergy Group, mens kun en brøkdel stammede fra aftalen med Ikea.

Det svenske varehus opfordrer nu alle kunder, der har købt de kinesiske solceller, til at kontakte Hanergys britiske kundeservice, hvis de har spørgsmål eller brug for hjælp.

Formørket solkonge taber en smule, fyrer en masse

Solnedgangen fortsætter for Hanergy

Sagsøgt solkonge skrotter milliardhandel

Kinesisk milliardær vil sætte solceller på James Bond-biler

Ikea vil sælge solpaneler

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også