Porsche sender ikon på banen mod Tesla

Tyskerne har sat strøm til verdens velnok mest ikoniske sportsvogn i kampen for at overhale Tesla.
Foto: Porsche PRESSE
Foto: Porsche PRESSE

Porsche har afsløret en prototype, der nok skal få elbil-entusiaster til at slikke sig om munden. Under kodenavnet "Mission E" har den tyske bilproducent således lavet en elbil der ikke blot flasher 600 hestekræfter og en acceleration fra 0-100 på 3,5 sekunder. Den bærer også en umiskendelig lighed med ikonet 911.

"Da vi designede denne bil, så vidste vi, at det skulle være en ægte Porsche," sagde tyskernes adm. direktør Matthias Müller ifølge Wall Street Journal under Frankfurt Motor Show mandag aften.

"Den blev nødt til at føles som en 911'er."

Ifølge den Volkswagen-ejede producent, så er den nye elbil den første batteridrevne hverdagssportsvogn med fire døre. Hvilket selvfølgelig også er en relativt afgrænset kategori at konkurrere i. Hvad måske er mere spændende er, at den på flere måder strømlinede elbil efter sigende kan oplade sine batterier til 80 pct. på et kvarter. På et fuldt opladt batteri kan 800-voltsmodellen køre op mod 500 kilometer.

Med prototypen sætter tyskerne tydeligvis jagten ind på Tesla. Selv om prototypen er lidt sløvere i sin ellers blot 130 cm høje bagdel end Teslas Model S med grotesk-funktionen, der når 0-100 på 2,8 sekunder, så vinder Porsche sekunderne tilbage på optankningsstationen. Imidlertid har Elon Musk dog et andet es i ærmet: Hans bil findes rent faktisk på vejene.

Grotesk Tesla sprænger testskala

For Porsche, der i forvejen producerer hybridversioner af Panamera, Cayenne og på sin vis også 911'eren, har endnu grublet helt færdige omkring, hvorvidt prototypen skal sættes i produktion. Den eventuelle beslutning tages i slutningen af året, sagde direktøren under den tyske bilmesse, og i så fald kan det eldrevne ikon ramme gaden i 2019.

Her er konkurrenternes modtræk til Teslas elsucces

Tesla vil sikre salget med ny, dyr luksusbil

Tesla sætter ny grotesk rekord

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også