Grotesk Tesla sprænger testskala

Den seneste modifikation af Teslas Model S scorer 103 ud af 100 i amerikansk test.
Foto: Tesla
Foto: Tesla

I kultfilmen This Is Spinal Tap har en af hovedpersonerne, guitaristen Nigel Tufnel, en forstærker med en særlig gimmick. Volumenknappen kan ikke bare skrues op til de sædvanlige 10, nej, den er så ekstrem, at den går op til 11.

Lidt på samme måde er det med Tesla, der for nyligt præsenterede en ny, forbedret tændsikring. Med den installeret kan Model S P85D-udgaven angiveligt accelerere fra 0-100 km/t på 2,8 sekunder frem for tidligere 3,2 sekunder. Eller fra "sindssyg" til "grotesk", som elbilsproducenten præsenterer det.

Tesla sætter ny grotesk rekord

Men det er ikke kun Elon Musk og fiktive heavy metal-bands, der er stedkendte sig på overdrivelsens overdrev. Det er også det amerikanske testmagasin Consumer Reports, der i sin seneste udgave anmelder Teslas P85D - og giver den karakteren 103 ud af 100. Hvilket i sagens natur er den højeste score, magasinet har givet i sine 79 års eksistens.

Det er kombinationen af brutal muskelkraft og effektivitet, der får Consumer Reports til at svinge sig helt ud over skalaen. Imidlertid valgte magasinets testgruppe af lave en helt særlig skala til anledningen, så elbilen slutteligt kom ned i en ren score på 100/100.

"Dette er et glimt af, hvad vi kan forvente længere ned ad vejen, hvor vi har biler, der yder som en racerbil, har komfort, behændighed og sikkerhed som en luksusbil og fortsat er ekstremt energieffektiv," konstaterer magasinets cheftester, Jake Fisher, ifølge Bloomberg.

"Vi har aldrig set alle de elementer sammen før."

Apple snupper nøglemedarbejder fra Tesla

Supersalg af Tesla'er udløser øget pres for afgiftsreform

Tesla udsteder aktier for at fjerne frygt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også