Apple antyder elbil-ambition

Med et fnis om at bilen er det ultimative mobile redskab, bærer topchef brænde til bålet om, at Apple er på vej med en elbil.
Foto: Mark Lennihan/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Mark Lennihan/AP/POLFOTO/arkiv

Arbejder teknologimastodonten Apple på at lancere en elbil? Rygterne har floreret siden februar, hvor Wall Street Journal fortalte om, at flere hundrede mennesker var blevet ansat til at udvikle elbilselektronik til det hemmelige projekt Titan.

Medie: Apple har elbil på vej

Den hypede hemmelighedskræmmer har som sædvanen er før enhver produktlancering ingen officielle kommentarer. Men på en amerikansk konference onsdag gav Apples chef for operations, Jeff Williams, et hint, da han blev spurgt, hvad selskabet pønsede at bruge sin små 200 mia. dollar (1,4 bio. kr.) store likvidbeholdning på.

"Bilen er det ultimative mobile redskab, er den ikke?" svarede Jeff Williams således ifølge Financial Times.

Apples topchefer har en rig forhistorie for sådanne kække antydninger. I 2013 kom teknologihegemonens øverste chef Tim Cook således med en anatomisk lovprisning, da han fastslog, at "håndledet er interessant". Året efter lacerede Apple sit teknikspækkede armbåndsur.

På konferencen fastslog Jeff Williams dog også, at Apple allerede er på bilmarkedet, al den stund at der samarbejdes med flere bilfabrikanter om det telefonintegrerede underholdningssystem CarPlay, og at selskabet derudover undersøger alverdens udviklingsmuligheder.

Tiden er ved at rinde ud for billige elbiler

"Det er vanvittigt, hvis Apple har planer om at producere en bil"

Apple lurer på opkøb af Tesla Motors

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også