Sydbank: Europa i fokus på Rockwools kapitalmarkedsdag

En opdatering på Rockwools strategi i Europa vil være det store samtaleemne på kapitalmarkedsdagen i Holland.
Foto: Rockwool
Foto: Rockwool
RITZAU FINANS

Der er udsigt til nyt om Rockwools europæiske strategi, samt hvordan selskabet vil udvikle sin produktportefølje, når Rockwool 25. november afholder kapitalmarkedsdag i Roermond i Holland.

Det største fokus vil formentlig samle sig omkring Rockwools strategi i Europa, hvor særligt den vestlige del af regionen er et stort tema for det danske selskab, der har store markedsandele i Tyskland og Frankrig.

Senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank vurderer da også over for Ritzau Finans, at en opdatering på Rockwools strategi i Europa vil være det store samtaleemne, når medier, analytikere og investorer samles i Rockwools hollandske hovedsæde i Roermond.

Det betyder dog ikke, at det vil være det eneste fokus.

"Jeg forventer naturligvis en opdatering på strategien i Europa, men jeg tror også, at kapitalmarkedsdagen vil afsløre noget omkring Rockwools strategi i forhold til at kunne levere samlede integrerede løsninger til kunderne. Det er mit indtryk, at tendensen er, at kunderne efterspørger produktpakker, som kan levere til flere kategorier, så kunderne ikke skal igennem flere forskellige leverandører," vurderer Søren Løntoft Hansen.

Rockwool sidder tungt på det vesteuropæiske marked, der ikke oser af dynamik, men netop udvidelsen af produktporteføljen er et område, hvor selskabet kan trække fra sine konkurrenter og vinde markedsandele, siger Søren Løntoft Hansen.

"En måde at vinde markedsandele på er at tilføre produkterne noget merværdi, og her kan man differentiere sig fra konkurrenterne ved at lave en eller anden form for bredere produktpalette," siger han og peger på eksempler som lyddæmpende og brandisolerende egenskaber, men også på førnævnte eksempel med en samlet løsning af forskellige byggematerialer.

Rockwool har allerede den såkaldte system-provider strategi, der forsøge at kunne levere samlede løsning til facaderenovering af bygninger særligt i Europa, inklusiv både isolering, skruer, møtrikker og maling. Selskabet har blandt andet opkøbt tyske BASF Wall Systems og amerikanske Chicago Metallic Corporation for at brede sin produktbeholdning ud.

Selvom det ikke er en del af den officielle dagsorden til kapitalmarkedsdagen, håber Søren Løntoft Hansen også at høre nyt om Rockwools situation i Rusland, hvor han ser spændende muligheder i fremtiden, såfremt der falder ro på den geopolitiske uro mellem Rusland og Ukraine.

Søren Løntoft Hansen har anbefalingen "køb" på Rockwool-aktien.

Bank: Rockwools toplinje gør en forskel

Rockwool trukket ned af Vesteuropa

Rockwool-optakt: Fokus på store europæiske markeder

Rockwool: Ny chef skal øge afkast

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også