Analytiker: Gode vækstsignaler hos Novozymes

Biofuelsforretningen er gået op i gear hos Novozymes, og det lover godt for 2014, mener analytiker.
RITZAU FINANS

Novozymes' regnskab er godkendt over hele linjen i Alm. Brand Markets, der særligt hæfter sig ved de positive vækstsignaler.

Forretningsområderne biobrændstof og vaskeenzymer er begge gået et gear op, når det kommer til væksttempoet, og ser man på 2014-forventningerne lover de også godt.

"Novozymes har historisk været konservativ, og er de også det denne gang, så er det nogle rigtigt stærke forventninger til 2014. Rammer de bare inden for egne forventninger, er det også mere end godkendt. Korrigeres for aftalen med Monsanto (på BioAg, red), hvor de taber 1 pct. målt på omsætningen, så når de faktisk de magiske 10 pct. i toppen af deres guidance-interval for væksten," fremhæver analytiker i Alm. Brand Markets Michael Friis Jørgensen over for Ritzau Finans.

Novozymes trumfer forventninger i 2013-slutspurt

Novozymes går efter en organisk vækst på 10 pct. i 2015, og er med sit skøn for 2014 om en organisk salgsvækst på 6-9 pct. tæt på selv at kunne spotte målet forude.

I fjerde kvartal fik Novozymes et overskud af primær drift (EBIT) på 703 mio. kr. og et nettoresultat på 563 mio. kr., og slog dermed analytikerforventningerne om et EBIT-resultat på 684 mio. kr. og et overskud efter skat på 523 mio. kr.

Salget i såvel vaskemiddeldivisionen som bioenergi overraskede positivt, mens forretningsområdet Landbrug og Foder faldt i fjerde kvartal af 2013 til 382 mio. kr. fra 430 mio. kr. i den tilsvarende periode året før. Det var svagere end ventet blandt analytikerne ifølge SME Direkt, der havde et konsensusestimat for divisionens salg på 427 mio. kr.

Medie: EU dropper renewables-mål

"Som jeg ser det, skal man ikke tillægge skuffelsen i landbrug og foder nogen særlig vægt. Korrigeres for sidste års engangsindtægt på 80 mio. kr., så er væksten faktisk ganske fin i segmentet, og jeg tror, at der i konsensus mangler at blive korrigeret for det."

"Så generelt ser jeg regnskabet pege opad for aktiekursen. Vi er blevet konfirmeret i, at væksten er gået op i gear, og vil fortsætte ind i 2014. Specielt synes jeg, at bioenergi udvikler sig stærkt, og det er også godt at se, at væksttempoet i vaskemiddelenzymer er gået en tak op," siger Michael Friis Jørgensen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Han forudser en kursstigning i Novozymes-aktien på 1-2 pct. på baggrund af regnskabet. Alm. Brands har en "neutral"-anbefaling af aktien.

Novozymes-aktien ligger 2,2 pct. højere i 243,6 kr. efter de første fem minutters handel tirsdag.

/ritzau/FINANS

 

Novozymes - regnskab Q4 2013 samt analytikernes forventninger:

Novozymes Q4          
Mio. kr.  Q4 2013 Q4 2013 e Q4 2012 FY 2013 FY 2013 e
Omsætning 2.940 2.932 2.811 11.746 11.738
Omsætning i Bioenergi 540 494 440 1.909 1.863
EBIT 707 698 671 2.901 2.896
Resultat før skat 707 684 619 2759 2.736
Resultat 563 523 493 2.201 2.160

e=estimat

FY= full year

Udsigt til god afslutning på året for Novozymes

Novozymes vil købe egne aktier for 2 mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også