Nordmænd vilde efter ny "elbimmer"

Nordmændene har for alvor taget benzinsnablen ud af benzinbilerne og sat stikket i elbilerne.
I september var det således første gang nogensinde en elbil, der toppede indregisteringsstatistikken i broderlandet.
Det skyldes introduktionen af liebhaverbilen Model S fra Tesla, som solgte 616 biler den måned, og endnu en elbilslancering kan skubbe yderligere til udviklingen.
BMW kommer i november med deres noget mindre elbil - BMW i3 - og selv om den første bil endnu ikke har ramt norsk asfalt, så er nordmændene "kjempe" vilde efter den.
1000 nordmænd har således alllerede reserveret en BMW i3, som med en pris på 250.000 norske kroner er markant billigere end luksusbilen fra Tesla.
Luksusbiler kan sælges som elbiler
"Vi ved, at har 1000 i3 tilgængelige og arbejder på at få flere, hvor mange ved vi ikke endnu, men signalerne er vældig positive," udtaler markedsdirektør for BMW i Norge, Kjetil Myhre, til E24.no.
Nyhedssitet skriver, at væksten af elbiler i Norge i løbet af 2013 vil ligge omkring 70 pct. - i dag er der i alt 16.000 elbiler i Norge.
De olierige nordmænd har i 2013 ellers været mest til Audi, som har solgt 600 biler mere end BMW. E24 skriver, at hvis BMW's salgsestimater for i3'eren holder stik, så vil BMW overhale Audi, som iøvrigt ikke producerer elbiler.
Den danske lancering af i3'eren kommer først til maj 2014.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Clever: Elbiler vinder på driftsøkonomi
Relaterede artikler:
Luksusbiler kan sælges som elbiler
For abonnenter