Satser millioner på omdannelse af biomasse til benzin

Et nyt samarbejde skal udvikle teknologi, der kan omdanne forgasset biomasse til renset syntesegas, der nemt kan laves til benzin. Haldor Topsøe er med i projektet, som støttes med 11 mio.
Billedtekst: En ny effektiv teknologi til tjæretransformering er nødvendig for at gøre forgasning af biomasse mere attraktiv. Biomasse forgasning anvendes til kraftvarme og kan desuden anvendes til at fremstille syntetiske biobrændstoffer. Forgasning af biomasse har yderligere den fordel at være vedvarende energi, der kan lagres.
Billedtekst: En ny effektiv teknologi til tjæretransformering er nødvendig for at gøre forgasning af biomasse mere attraktiv. Biomasse forgasning anvendes til kraftvarme og kan desuden anvendes til at fremstille syntetiske biobrændstoffer. Forgasning af biomasse har yderligere den fordel at være vedvarende energi, der kan lagres.

Teknologisk Institut skal de næste to år sammen med Haldor Topsøe, Skive Fjernvarme og ChimneyLab Europe teste en pilotreaktor til katalytisk rensning af forgasset biomasse.

Håbet er at udvikle en reaktor, der kan omdanne træ, halm og landbrugsaffald til el, varme og flydende brændstof som f.ks. benzin.

For at det kan lade sig gøre skal den metode, der bruges til at rense syntesegassen for støv og tjære forfines. På den måde kan syntesegassen, som dannes af den forgassede biomasse, nemmere omdannes til benzin, som herigennem kan blive integreret el- og varmeproduktionen på et kraftvarmeværk på en mere fleksibel måde.

EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) har bevilliget 11,5 mio. kr. til projektet.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Katalysatorkæmpen Haldor Topsøe med hovedsæde i Nordsjælland har i mange år produceret katalysatorer, som indgår i omdannelsen af syntesegas fra forgasset kul til salgsklare kemikalier i form af f.eks. sammoniak, metanol og benzin.

Forgasning af biomassen er imidlertid mere udfordrende end kul, siger kemiingeniør Jens Kromann Nielsen fra Teknologisk Institut.

"Man skal håndtere mere støv og aske end ved kulforgasning. Desuden udvikler biomasseforgasning en betydelig mængde tjære, der skal fjernes forud for syntese af kemikalier," forklarer kemiingeniøren, som tilføjer, at gasmotorer- og turbiner ikke tåler tjærestofferne.

"Det får alle processerne til at gå ned, og så er der ingen forretning i det," siger Jens Kromann Nielsen.

Der skal tjenes penge

Parterne i projektet er gået i gang med de indledende øvelser til en pilotproduktion af den rene syntesegas på Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg. De foreløbige målinger viser, at Haldor Topsøes teknologi kan fjerne tjære og andre urenheder fra gassen i en katalytisk reaktor. Dermed er de første skridt mod en økonomiske bæredygtig produktion af renset syntesegas på den måde taget.

Ifølge Haldor Topsøes vice president Martin Skov Skjøth-Rasmussen har virksomheden planer om at udnytte teknologien kommercielt.

"Takket være det her unikke samarbejde om at teste og implementere vores teknologi hos Skive Fjernvarme, vil vi være klar den dag, hvor der kommer et gennembrud for at producere flydende brændsel fra biomasse," siger Martin Skov Skjøth-Rasmussen, som ser gode eksportmuligheder.

"Interessen for den her teknologi mærker vi også internationalt. Men det skal kunne hænge sammen økonomisk, og det gør det ikke i dag. Det kan tage måske fem eller ti år, før markedet er klar til det her."

Figuren herunder viser processen, hvor biomasse med en ren biomasseforsyningsgas kan omdannes til enten el eller varme i en gasmotor eller til flydende brændstof eller metangas. Den syntesegas, der fremstilles, består primært af brint og kulilte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også