Flere danskere vil energirenovere

Potentialet for leverandører af energieffektive løsninger til private vokser støt. Det viser en undersøgelse fra Nykredit, hvor danskerne er blevet spurgt om deres lyst til at investere i energiforbedringer til hjemmet.
Her svarer fire ud af ti danskere, at de i løbet af det seneste har fået mere lyst til at investere i energiforbedringer til hjemmet. Kun en ud af fire har fået mere lyst til generelle forbedringer af boligen.
Forklaringen er ifølge Nykredits forbrugerøkonom Johan Juul-Jensen, at mange danskere oplever stigende udgifter til energi, el og varme. Sideløbende med en stigning i grundskylden - som det ikke er muligt at påvirke - vælger flere danskere derfor at kigge efter energieffektive løsninger.
"Med energiforbedringer kan man være med til at selv at påvirke sine udgifter," siger Johan Juul-Jensen, som mener, at den stigende lyst til energiforbedringer skal findes i pengepungen og ikke i klimaidealerne.
En ting er stigende lyst - kan du sige noget om, hvor mange der så vælger at gøre det?
"Der findes ikke gode tal på det, men en grund til, at der vil komme flere forbedringer er, at mange har oplevet, at flere udgifter er blevet større i forhold til energi, el og varme. Samtidig giver den rekordlave rente, at mange vælger at gøre det, fordi de kan finansiere billigt," siger økonomen.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Johan Juul-Jensen tilføjer, at forlængelsen af BoligJob-ordningen, der gør det muligt at installere f.eks. varmepumpe med fradrag for arbejdslønnen, også spiller ind. Samtidig vælger flere energiselskaber i dag at give tilskud til varmepumper, naturgasfyr, solvarme, isolering og nye vinduer. Alt det virker.
"Der er ikke noget som et godt fradrag, der kan få os til at give nogen penge," siger Johan Juul-Jensen.
Endeligt, fremhæver Nykredit-økonomen, betyder en boligs energiregnskab betyder mere i dag end det gjorde for få år siden.
"De meldinger vi får fra mæglerne og lignende er, at det betyder meget hvilken energimærkning huset har. Vi kan bl.a. se, at boliger med dårligt energimærke er længere tid om at blive solgt," siger han.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Dansk begejstring for Obamas klimaplan
For abonnenter
Fusion skal styrke danske energiløsninger
For abonnenter