Torsdag har verdens første metanoldrevne containerskib fået sit navn: ”Laura Mærsk”.

Skibet kan foruden almindelig bunkerolie sejle på grøn methanol, hvor udledningen er mindst 65 procent lavere.

Grundlæggende er methanol, som også kendes som træsprit, et ”ganske fortrinligt brændstof” og ”et af fremtidens brændstoffer”.

Det siger Lasse Rosendahl, der er institutleder ved AAU Energi på Aalborg Universitet.

Men udfordringen består i at skaffe nok af det.

”Det er en hønen og ægget-problematik. Ingen vil begynde at producere det, for det er dyrere at producere bæredygtigt methanol end almindeligt brændstof,” lyder det.

Han forklarer, at dem, der skal lave anlæggene, vil have sikkerhed for, at investeringen bliver tjent hjem.

Omvendt vil dem, der skal bruge det, have sikkerhed for at kunne få brændstoffet, hvis de investerer i et skib.

”Der har Mærsk valgt at sætte i gang. Nu står vi så der, hvor produktionskapaciteten skal bygges op, men i dag er der ikke meget bæredygtig methanol til rådighed.”

Methanol kan fremstilles på forskellige måde. Det er processen bag, der definerer, om det er bæredygtigt eller ej.

Traditionelt laves methanol fra naturgas. Men det grønnere biometanol er produceret fra for eksempel biogas eller en anden slags biomasse.

Så er der e-methanol, hvor man bruger strøm og teknologien Power-to-X.

”Alt efter hvilken produktionsproces man kigger ind i, er der meget infrastruktur, der skal etableres, så der er en kæmpe udfordring i at komme op i skala,” forklarer Lasse Rosendahl.

Han peger på elektrolyse - hvor man producerer brint fra vand - som noget, der bliver centralt i produktionen.

Det kan blive en flaskehals, fordi der kun kan bygges et vist antal anlæg om året.

”Der er mange ting, der skal falde på plads, for at vi kan producere methanol i så stor skala, som det vil være nødvendigt. Men vi kender mange af teknologierne, så selv om vi kan gøre ting bedre, er der ingen tvivl om, at det er noget, vi bør gå i gang med.”

Tiden er knap, forklarer Lasse Rosendahl, for den grønne omstilling skal ske hurtigt.

”Det betyder, at mange ting skal ske samtidig. Vi kan ikke vente på, at der kommer aktører på banen og begynder at producere og får prisen ned, så andre kommer på banen, og man så gradvist bygger kapaciteten op.”

Udfordringen gælder på globalt plan, og Lasse Rosendahl ser behov for politisk pres.

”Det man kan gøre fra politisk side, handler blandt andet om garantier og om at få sagt til dem, der venter på at gå i gang med at bygge, at ”vi tager risikoen”.”