EnergiWatch

Toyota vil bygge sin første batterifabrik i USA for over 3 mia dollar

Som led i bilproducentens globale plan vil Toyota investere milliardbeløbet i en amerikansk batterifabrik, og produktionen skal være i gang i 2025.

Foto: Koji Sasahara/AP/Ritzau Scanpix

Toyota vil investere over 3 mia. dollar i en ny batterifabrik i USA, der skal skabe 1750 job og sikre Toyotas overgang fra fossile brændstoffer til eldrevne biler.

Det skriver Bloomberg News.

Den japanske bilproducent vil påbegynde produktionen fra 2025.

I første omgang vil der med investeringen på 3,4 mia. dollar - svarende til 21,8 mia. kr. - blive fokuseret på batterier til hydridbiler, hvilket ifølge selskabet vil skabe 1750 job til amerikanerne.

Investeringen er et led i Toyotas plan om globalt at investere mere end 13 mia. dollar i udviklingen og produktionen af batterier inden 2030.

Selskabet venter, at salget af elbiler i USA vil udgøre 70 pct. af det samlede salg i 2030. I dag er knap en fjerdedel af de solgte biler eldrevne.

Det er dog endnu ikke oplyst, hvor i USA fabrikken kommer til at ligge, eller hvor stor produktionskapaciteten vil blive.

Toyota steg mandag 2,3 pct. til 2040 yen på børsen i Tokyo.

Toyota vil bruge 13,7 mia. dollar på at sikre batteriforsyninger

Et telefonopkald fra Toyota satte fart under Corvus' grønne shippingprojekt

Toyota investerer 394 mio. dollars i flyvende eltaxaer

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs