United vil købe 200 flyvende elektriske taxier

United Airlines vil købe op mod 200 flyvende taxier fra et startup-selskab, der udvikler elektriske fly, i et forsøg på at minimere sin udledning af CO2.
Foto: PR Archer
Foto: PR Archer
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske flyselskab United har planer om at købe 200 flyvende elektriske taxier, der kan fragte rejsende til lufthavnen.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

United Airlines vil købe op mod 200 flyvende taxier fra et startup-selskab, der udvikler elektriske fly, i et forsøg på at minimere sin udledning af CO2.

Købet har en anslået værdi på 1 mia. dollar - mere end 6 mia. kr. - ifølge Archer, der står bag de flyvende taxier.

Aftalen mellem United og startuppen giver samtidig Archer et tiltrængt skub, der onsdag fik selskabet til at offentliggøre ambitioner om at lade sig børsnotere.

Selskabets markedsværdi anslås at ligge på omkring 3,8 mia. dollar.

Med i købet af de flyvende taxier er Mesa Air Group, der regner med at bruge lufttaxierne til at omgå trafikkerede motorveje.

De flyvende eltaxier ventes at kunne flyve 60 til 150 mil i timen og vil næsten kunne halvere udledningen af CO2 for passagerer, der rejser fra Hollywood til Los Angeles Airport, oplyser United ifølge Wall Street Journal.

Det er endnu kun muligt at bruge elektriske fly til korte distancer, og det er derfor ikke muligt at skifte almindelige brændstofly ud endnu, fortæller Scott Kirby, der er topchef i United, og uddyber, at der lige nu ledes efter de selskaber, der kan bringe lige netop den udvikling med sig.

Toyota investerer 394 mio. dollars i flyvende eltaxaer

Emirates-direktør: Elfly kan ikke lade sig gøre 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også