Pres på forsyningskæden betyder prisstigninger hos Tesla

Bilproducentens topchef begrunder prisstigninger med et "massivt" prispres på selskabets forsyningskæde
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Den amerikanske elbilproducent Tesla oplever prisstigninger på forsyningskæden, og det kan ses i de prisstigninger, flere af selskabets biler har overgået de seneste par måneder.

Det skriver selskabets adm. direktør, Elon Musk, på Twitter, rapporterer Reuters.

"Priserne stiger som følge af et massivt prispres på forsyningskæderne gældende for hele branchen. Især på råmaterialer," skriver Tesla-direktøren som svar til en Twitterbruger, der udtrykker sin utilfredshed med, at bilproducenten vil hæve priserne.

I maj hævede Tesla prisen på Model 3 og Model Y for femte gang på blot nogle få måneder ifølge branchemediet Electrek. Siden februar er prisen på Teslas billigste bil således steget med 8 pct., lyder det.

Tilbage i april meddelte Musk på et investorkald, at Tesla oplevede "nogle af de sværeste udfordringer" for sin forsyningskæde, men at man til gengæld på det tidspunkt var så godt som ude af problemet med manglen på mikrochips, der præger store dele af bilindustrien i øjeblikket.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MobilityWatch)

Ford vil vinde elektrisk kamp mod Tesla

Nu er hver fjerde solgte bil i den grønne kategori 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også