EnergiWatch

Nu er hver fjerde solgte bil i den grønne kategori

Der blev i maj indregistreret 16.825 biler i Danmark. Knap 28 procent var el eller plugin-hybrid.

Foto: Jens Dresling

Mere end hver fjerde solgte bil i maj var i den grønne kategori.

Det oplyser De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Der blev i maj indregistreret 16.825 nye biler i Danmark. Knap syv procent af dem var elbiler, og dermed er andelen fordoblet over det seneste år.

21 procent af de solgte biler var plugin-hybrid, hvilket er fire gange så højt som for et år siden.

De to grupper er i kategorien grønne biler, da de ikke udelukkende kører på benzin eller diesel.

"Bilsalget vidner om, at dansk økonomi grundlæggende er kommet stærkt tilbage efter coronakrisen," siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør for De Danske Bilimportører.

"De grønne biler fortsætter deres fremgang, hvilket er et resultat af lavere afgifter samt et større udbud af grønne modeller fra bilproducenterne," siger han i en pressemeddelelse.

Der er i Folketinget lavet en aftale, hvor målet er at nå en million grønne biler i 2030.

I dag er der samlet set indregistreret 83.664 i Danmark.

Bilsalget er blandt en lang række nøgletal, som økonomer følger for at måle lysten hos forbrugerne til at bruge penge. Det kan sige noget om temperaturen i økonomien.

Bilsalget var omkring årsskiftet præget af store udsving, da der ved årsskiftet trådte nye afgifter i kraft.

Det betød, at der var et meget lavt salg i de første måneder af 2021, men nu er salget tilbage på et mere stabilt niveau, vurderer Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.

"Det peger på, at bilsalget efterhånden har stabiliseret sig efter en voldsom rutsjetur i vinteren, hvor afgiftsomlægningen til nytår gjorde, at mange fremrykkede deres bilkøb til før jul, mens salget styrtdykkede i januar og februar," siger hun i en kommentar.

 

True Energy og Barry indgår nyt samarbejde 

Ford vil vinde elektrisk kamp mod Tesla

Ford øger investeringerne i elomstilling markant 

Mere fra EnergiWatch

Ny dansk udvikler har 11 GW havvind klar fra start

Profiler fra European Energy, Ørsted og Centria går sammen om nyt selskab, der vil lave hele pakken fra sol, land- og havvind til trading. Der er et hul i markedet til os lige nu – om fem år ville det være lukket, fastslår direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs