EnergiWatch

Ford øger investeringerne i elomstilling markant

Bilproducenten er klar til at løfte sine investeringer i eldrevne køretøjer med 36 pct.

Foto: REBECCA COOK/REUTERS / X00064

Den amerikanske bilproducent Ford vil øge sine investeringer i omstillingen til elbiler med til samlet 30 mia. dollar - en stigning på 36 pct.

Selskabet venter, at 40 pct. af alle solgte Ford-biler på globalt plan vil være elbiler i 2030.

Ford vil samtidig starte et nyt service- og distributionsselskab, som skal gå under navnet Fordpro.

Det skal sikre en fast omsætningsstrøm - modsat den nuværende forretningsmodel, hvor hele toplinjen kommer fra salg af biler, skriver Bloomberg News.

Det træk skal ifølge Ford sikre en justeret driftsmargin (EBIT) på 8 pct. i 2023.

I 2020 havde Ford en EBIT-margin på 2,2 pct.

Marginen kan dog svinge meget fra kvartal til kvartal. I fjerde kvartal sidste år var den således 4,8 pct., og i første kvartal i år var den 13,3 pct.

Ford-aktien stiger med 2,1 pct. til 13,08 dollar i det amerikanske formarked onsdag.

 

Ford vil fremstille egne batterier til elbiler

Elbiler vinder frem og Tesla taber markedsandele

Prishop i industrimetaller kan få Nissan til at prioritere elbiler 

Mere fra EnergiWatch

Chr. Augustinus Fabrikker skyder 400 millioner i grøn fond

Milliardinvestoren Chr. Augustinus Fabrikker er blandt de primære investorer i en grøn investeringsfond, der har sikret sig et samlet kapitaltilsagn på knap en milliard. Fonden har fokus på virksomheder, der er markedsledende i bæredygtighed inden for branche.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs