EnergiWatch

Elbiler vinder frem og Tesla taber markedsandele

Teslas markedsandel i USA er samtidig faldet til omkring 69 pct. i februar fra 79 pct. hele sidste år.

Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143

Markedet for elbiler er blevet større, og Tesla får derfor stor konkurrence nu.

Det skriver Wall Street Journal.

I flere år har der været voksende konkurrence. Nu ser Tesla ud til at tabe markedsandele på markedet for elbiler.

På det amerikanske marked har Fords Mustang Mach-E taget en stor andel ifølge nye tal, skriver Wall Street Journal. I sidste måned var 12 pct. af amerikanske køb af elbiler Fords Mustang Mach-E.

Teslas markedsandel i USA er samtidig faldet til omkring 69 pct. i februar fra 79 pct. hele sidste år.

I Europa, der er verdens største marked for elbiler, blev Volkswagen sidste år den bedst sælgende elbilproducent. Samtidig blev der registreret 98.000 Tesla-biler i Vesteuropa i 2020, hvilket svarer til 11 pct. færre Tesla-biler i 2020 i forhold til niveauet i 2019. Teslas markedsandel faldt fra 31 pct. i 2019 til 13 pct. i 2020.

Tesla har dog formået at beholde sin markedsposition i Asien og er endda vækstet.

Tesla har ikke svaret på Wall Street Journals henvendelser om at medvirke i artiklen.

Volkswagen accelererer ambitioner om fremtidigt salg af elbiler

Kilde: Tesla indgår aftale med nikkelmine og bliver rådgiver 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs