BASF leger med tanken om budkrig om Dupont

Tyskerne afsøger mulighederne for at komme med et hurtigt bud på den amerikanske Novozymes-konkurrent. 
Foto: BASF/ PR
Foto: BASF/ PR
RITZAU FINANS

Den tyske kemisupersværvægter BASF har slået sig sammen med rådgivere og banker for at undersøge mulighederne for at afgive et købsbud på Dupont, som ellers blev enig med den amerikanske kemikaliegigant Dow Chemical om en fusion i december. Det siger kilder med indblik i forløbet til Bloomberg News.

BASF har dog endnu ikke besluttet, om selskabet vil gå videre med processen, ligesom den tyske koncern ifølge Bloomberg News' kilder ikke har henvendt sig officielt til Dupont.

Verdens største kemikoncern, BASF, har arbejdet sammen med rådgivere siden sidste år for at udforske muligheden for at afgive et bud på Dupont. Et opkøb vil give BASF mulighed for at få en fod inden for forretningsområder spændende fra ingredienser og enzymer til såsæd såsom genmodificeret korn.

Dupont, der i 2011 købte den danske virksomhed Danisco, blev i slutningen af sidste år ellers enig med Dow Chemical om en fusion. Planen er at splitte det kombinerede selskab - som får navnet Dow Dupont - i tre forskellige selskaber. Dupont oplyste i forbindelse med offentliggørelsen af sit årsregnskab for 2015, at fusionen gik som planlagt.

BASF-aktien falder med 1 pct. til 62,45 euro på børsen i Frankfurt.

Russere på olieindtog i Nordsøen

Lav oliepris truer Novozymes-vækst

Norske offshore-ingeniører ramt af langtidsledighed

Ny kapacitet til Sjælland kommer tidligst i 2017

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også