At økonomien i Energiøen på Bornholm tager sig udfordret ud, er et velbelyst faktum. Men det gælder tilsyneladende også for to af de øvrige projekter, Hesselø og Kriegers Flak II, som regeringen trods flere forsinkelser forventer opført i 2029 og 2030. Energiministeriets departement vurderer dem således så usandsynlige, at de er skrevet ud af det centrale forløb i den kommende Klimafremskrivning.

”På baggrund af en rentabilitetsvurdering vurderes de tre områder i Nordsøen og Kattegat II rentable for udviklere. De indgår dermed i grundforløbet. De resterende områder herunder Hesselø og Kriegers Flak II vurderes på samme baggrund ikke rentable og er derfor ikke med,” konstateres det i et såkaldt sektorforudsætningsnotat til Klimafremskrivningen 2024, der aktuelt er i høring.

Foruden de to gigawatt-projekter er embedsværket kommet frem til den samme konklusion om energiøerne. Altså ikke kun de 3 GW på Bornholm, hvor der sidste år blev fastlagt et støtteloft på 17,6 mia. kr. over 20 år, men også de i første omgang 4 GW i Nordsøen.

”Det politisk aftalte støtteloft ligger under det estimerede støttebehov, hvorfor Energiø Bornholm, jf. den metodiske betragtning om økonomisk rentabilitet for udvikler, ikke vil indgå i grundforløbet til KF24,” står der i notatet, mens der er en lidt mere prosaisk forklaring på, at øen i Nordsøen – der oprindeligt skulle have været i drift fra 2030 – ikke er med.

”Ejerskab og konstruktion af energiøer mv. fra 4. februar 2021 er endnu ikke på et stadie, hvor der er truffet beslutning om igangsættelse af udbud, og derfor indgår projektet ikke i grundforløbet til KF24.”

Resten er op til markedet

Uagtet årsag fremstår det i den foreliggende version af klimafremskrivningen, at kun de i alt fire GW fra Kattegat Havvindmøllepark og det nyeste projekt Nordsøen I-III skrives ind i det centrale forløb. Det, der angiver myndighedernes aktuelt bedste skøn for udbygningen. Mens ni af de gigawatt, regeringen har stillet i udsigt fra det forestående udbud og energiøerne, ikke er talt med.

Hverken energiminister Lars Aagaard (M) eller andre fra Energiministeriet har ønsket at svare på spørgsmål. Ministeriet har i stedet sendt en skriftlig kommentar.

”Det er fortsat ambitionen, at alle havvindprojekter, som nu skal i udbud, realiseres, og Energistyrelsen er i fuld gang med den opfølgende markedsdialog og forberedelse af udbudsmaterialet, så udbuddene kan åbne her i foråret. Så er resten op til markedet,” lyder det fra ministeriet, der med henvisning til input fra 15 potentielle bydere konstaterer, at der er ”stor interesse” for udbuddene.

”I forhold til Klimafremskrivning 2024 er de endelige beregningstekniske forudsætninger for havvind endnu ikke fastlagt. Rentabilitetsvurderingerne er forbundet med væsentlig usikkerhed, og selv små ændringer i forudsætningerne kan føre til, at flere parker skønnes hhv. rentable eller urentable.”

Usikkerheder udestår

Der udestår da i sagens natur også en række usikkerheder. 

Dels fordi Klimafremskrivningen tager udgangspunkt i et frozen policy-scenarium, hvor der ikke er indkalkuleret eventuel fremtidig lovgivning. Dels fordi usikkerhed er et vilkår i alle infrastrukturprojekter – og over de seneste år ikke mindst for havvindprojekter. Noget den linde strøm af annullerede kontrakter på især det amerikanske havvindmarked har understreget med al tydelighed.

De mest oplagte usikkerheder er de, der er vanskeligst at påvirke nationalt. F.eks. udviklingen i renter, materiale- og elpriser, hvor forretningsplanen forringes jo højere, de to førstnævnte er, mens det omvendte gælder for elpriserne.

Derudover er der de faktorer, som de danske politikere kan skrue direkte på. Aspekter som statsligt medejerskab og hvorledes udbuddene skrues sammen i forhold til statsstøtte og leje af havbund.

Endelig er der de elementer, der ligger indimellem. Ting, der kan få konsekvenser for rentabiliteten uden direkte at have med selve udbuddene at gøre, og som de danske myndighederne har større eller mindre mulighed for at påvirke. F.eks. kapaciteten af udlandsforbindelser og udbygningen af grøn brintproduktion, der i begge tilfælde ville kunne trække elprisen opad.

”Udbuddet på de 9 GW havvind er historisk stort og kan give meget mere strøm, end Danmark selv kan bruge. Derfor hænger havvindsprojekterne også sammen med flere forhold som eksport via nye forbindelser til udlandet og til en udbygning af PTX og eksport af brint,” bemærker ministeriet således i sin skriftlige kommentar.

Intet nyt i Østdanmark

Imidlertid er de eneste planlagte udlandsforbinder de i forbindelse med energiøerne. Mens omfanget af den grønne brintproduktion i høj grad også er en usikker størrelse, hvor forventningerne til udbygningen de seneste år er svundet betragteligt.

Det gælder ikke mindst for Østdanmark, hvor Energistyrelsen fra 2022 til 2023 sænkede sine forventninger til kapaciteten med omkring 60 pct. Foruden at store PTX-projekter som Ørsteds Green Fuels for Denmark lagt i mølposen, er der heller ikke lagt op til et sjællandsk rør, der kunne transportere brinten i sin simple form til udlandske markeder.

Det geografiske split i de havvindudbud, der ikke står til at komme med i den kommende Klimafremskrivning, er da også bemærkelsesværdigt. Mens samtlige vestdanske projekter – på nær den umodnede energiø – er inkluderet, er det samtlige af de østdanske, der ikke er med. I sidste års klimafremskrivning var såvel Hesselø som energiøen ved Bornholm skrevet ind.