Få dage efter udskydelse: Styrelse klar med nyt udkast til havvindsudbud

Revideret udbudsmateriale for 6 ud af 9 GW i havvindsudbud ligger nu klar. Materiale for Energiø Bornholm er stadig under udarbejdelse, meddeler Energistyrelsen.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Et revideret udkast til udbudsmaterialet for 6 GW havvind er netop blevet offentliggjort.

Det sker to dage efter, at regeringen måtte udskyde udbuddet af 9 GW havvind. Samtidig lyder det, at tidsplanen med at opføre de mange GW inden udgangen af 2030 kommer til at holde.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse. I samme ombæring inviterer styrelsen relevante aktører til en markedsdialog.

”Udkastet til udbudsmaterialet har tidligere været genstand for en markedsdialog, der blev sat i gang den 30. juni 2023. Markedsdialogen har givet anledning til en større bearbejdning af materialet, og derfor ønsker Energistyrelsen nu at fremlægge det reviderede materiale og hermed give markedet mulighed for at forholde sig hertil, inden den endelige offentliggørelse af udbuddene,” fremgår det af meddelelsen.

Ifølge Energistyrelsen ligger ændringerne i udbuddet inden for rammen af den politiske aftale, der blev indgået 30. maj 2023.

Det er dog ikke alt udbudsmateriale, der ligger klar. De resterende 3 GW fra Energiø Bornholm er stadig under udarbejdelse, oplyser styrelsen.

”Mange af de ændringer, der foreslås i materialet for 6 GW, forventes dog også at blive gældende for Energiø Bornholm,” står der i meddelelsen.

Det endelige udbud forventes at blive offentliggjort i foråret 2024 med endelig tilbudsfrist for parkerne i Nordsøen i december 2024. Den endelige tilbudsfrist for Hesselø, Kattegat og Kriegers Flak II bliver i februar 2025.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også