Høringsfristen er udløbet på den elmarkedsreform, som Europa-Kommissionen har kastet som en bombe ind i den europæiske energibranche.

Den er bestemt ikke alle steder blevet modtaget lige vel. Især i Danmark har både regeringen, politikere og brancheorganisationerne stået uforstående over for, hvorfor man fra EU’s side, med klima- energi- og forsyningsminister Lars Aagards ord vil ”slagte gåsen, som lægger de guldæg”, som elmarkedet er blevet over de sidste 30 år.

Samme toner kommer fra Dansk Industri, der har indsendt sit høringssvar til Kommissionen, blandt 26 danske virksomheder, borgere og organisationer.

”Vores hovedbudskab er, at markedsmodellen virker,” siger Troels Ranis, der er branchedirektør for DI Energi.

”Det er tid til, trods en udfordrende energikrise, at holde hovedet koldt og ikke at træffe beslutninger med alvorlige konsekvenser for en markedsmodel, der rent faktisk er til gavn for både husholdninger og virksomheder på tværs af hele Europa. Vi har ikke brug for panik, vi har brug for fornuft i den indsats, der skal gennemføres.”

Mere handel over EU’s grænser

Dansk Industri har i sit høringssvar styret efter fem principper, forklarer Troels Ranis, som på mange måder minder om, hvad branchen tidligere har bragt på banen over for EnergiWatch.

Overordnet peger DI på, at man skal fastholde de fordele, der er ved strukturer og mekaniser på det europæiske elmarked i dag, identificere og modvirke de barrierer, som ikke gør markedet bedre, styrke muligheder for mere og flere investeringer i vedvarende energi og ikke mindst øge handlen over de europæiske grænser.

Jo dybere integrationen af markedet er i EU’s lande, jo mere robust kan systemet blive, er filosofien.

“Derfor er det også vigtigt, at det her elmarked understøtter, at vi har handlet med el over grænserne. Det er rimelig afgørende, og det er særligt afgørende for Danmark, som har bygget sit elsystem op om at kunne handle el på tværs gennem mange forskellige udlandsforbindelser,” siger Troels Ranis.

DI fremhæver desuden som princip, at forbrugerne skal beskyttes. 

Netop det mener Kristian Ruby, generalsekretær i Eurelectic, at man kan sørge for med de mere langsigtede PPA’er, som er foreslået i Kommissionens høringsmateriale.

”Når vi taler om dig og mig, eller det lokale bageri, så er det meget begrænset, hvad vi har af muligheder for at have kontrol med vores energiregning de næste fem år. I flere lande er det faktisk ulovligt at udbyde den slags produkter til forbrugerne. Men havde der været hedget mere (solgt mere el fremadrettet, red.), så havde kortsigtede udsving i de fossile brændselspriser ikke påvirket forbrugerne i samme grad. Derfor er der mulighed for at forbedre tingene med PPA’er,” har Kristian Ruby sagt til EnergiWatch.

I høringsmaterialet beder Kommissionen svareren om at tage stilling til de såkaldte to-sidede contract for differences (CfD’er) og risici ved disse.

Ligesom Eurelectric ser DI ”meget høje risici” på samtlige parametre i skemaet, der lyder:

De legitime, retlige risici, de nationale regeringer/tilsyns evne til at definere niveauet for prisniveauer i kontrakterne, fastlåsning af eksisterende kapacitet til for høje priser og indvirkning på den effektive kortsigtende forsendelse.

Som kommentar skriver DI endda, at ”CfD’er bør være frivillige og bruges som et komplementært værktøj til at begrænse risikoen ved investering i vedvarende energi energi. Obligatoriske CfD’er er ikke gavnlige i nogen aspekter og bør på alle måder undgås.”

Endeligt forslag på vej

Da fristen for høringssvar udløb 13. februar havde 1350 respondenter givet deres mening til kende om Kommissionens høringsforslag.

Danmark som land står for 2 pct. med 26 indsendte svar, og europæiske brancheorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv har bidraget med 13,41 pct. Herunder hører også europæiske Business Europe, som Troels Ranis fortæller, også ligger på linje med de danske synspunkter.

Og selvom det langt fra er alle forslagene fra Kommissionen, som falder i god jord, anerkender han, at en diskussion af elmarkedet på baggrund af energikrisen er en god ting.

“Så længe præmissen for diskussionen er, at vi vil styrke den nuværende elmarkedsmodel og ikke rive den midt over. Og det er det, der udfordrer diskussionen lige nu. Vi bliver også nødt til at løse problemet på den rigtige måde, og det er ved at styrke den eksisterende model og ikke ved at aflive den,” siger Troels Ranis.

”Det har overrasket os, hvor hurtigt nogle lande, og måske også kommissionen, har været til at foreslå at ændre den markedsmodel så radikalt. Der havde vi nok forventet en større omsorg for, hvilke erfaringer vi har gjort os med markedsmodellen de sidste 30 år.” 

Med høringsfristens afslutning er næste punkt i processen et endeligt forslag fra Kommissionen til en reform, som ventes fremlagt 14. marts og højst sandsynligt bliver præsenteret for EU’s stats- og regeringsledere på topmødet d. 23.-24. marts.

Hos DI håber man, at de svar, som er kommet fra Dansk Industri og ikke mindst Business Europe, kan ses i Kommissionens udspil til en elmarkedsreform.

”Lander det rigtigt, så kan vi jo komme godt ud af det. Lander det forkert, så står vi i en meget alvorlig situation, hvor vi risikerer at sætte den grønne omstilling på spil. Det er jo det, der er vores hovedbekymring. Vi føler os da ikke sikre på, at det lander godt,” siger Troels Ranis.