Frist: 13. februar.

Sådan lød det mandag, da EU-Kommissionen valgte at sende forskellige idéer til en reform af det europæiske elmarked i høring med over en måneds forsinkelse. 

Dermed har de relevante aktører fået tre uger til at komme med input til det, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin årlige State of the Union-tale d. 14. september sidste år annoncerede som ”en dybdegående og omfattende reform af elektricitetsmarkedet”.

Men hastværket er en stor fejl, mener man i de erhvervsorganisationer, der repræsenterer de danske el-aktører. 

”Hele processen er stærkt problematisk. Man er i gang med at lave omfattende ændringer af elmarkedet, som kan have store implikationer for nuværende og nye aktører på markedet,” lyder det fra Jacob Klivager, afdelingschef i Green Power Denmark. 

Her savner man en impact assesment, altså en konsekvensanalyse af de indgreb, som EU-Kommissionen foreslår, hvilket også oprindeligt var varslet.

”I stedet for at analysere konsekvenserne lægger EU-Kommissionen op til, at markedet på rekordtid skal vurdere betydningen af de mange foreslåede ændringer. Det har nærmere karakter af ugennemtænkt hastelovgivning end en velovervejet reform af markedet. Jeg opfordrer til, at vi får mere fornuft, faglighed og tid til at tænke os om,” siger Jacob Klivager.

Længerevarende aftaler

I høringsmaterialet, som Kommissionen har lagt ud, er der flere forskellige mulige tiltag, som de relevante aktører bedes tage stilling til og kommentere på.

Grundlæggende handler de om at skærme forbrugerne mod store udsving i elpriserne. 

Blandt forslagene er, at langsigtede elhandelsaftaler, power purchase agreements (PPA’er) skal gøres tilgængelige for alle forbrugere, så man bliver mindre afhængig af udsving i elpriserne. 

En anden idé er en mere udbredt anvendelse af to-sidede contract for differences (CfD’er). Altså kontrakter, hvor el-producenter får offentlig støtte til deres projekter, men samtidig skal aflevere en del af deres overskud, hvis elprisen når over et vist niveau. 

Kommissionen har flere forslag til, hvordan den type kontrakter kan udbredes. Mest radikalt foreslår Kommissionen muligheden for at alle nye vedvarende energi-projekter underlægges CfD’er, og ligefrem at allerede eksisterende anlæg skal underlægges CfD’er.

No-go

Kommissionen skriver dog selv i høringspapiret, at det vil ”skabe betydelig usikkerhed for investorer i vedvarende energi”. Og at det kan ”sætte de nødvendige investeringer i denne type produktion på spil og øge omkostningerne, hvilket vil være kontraproduktivt”.

Og det er da også et absolut no-go, hvis man spørger Dansk Erhverv.

”Tvungne CfD’er, både når vi snakker ny produktion, men i særdeleshed allerede eksisterende produktion, er fuldstændigt vildt. Det svarer jo til at nationalisere den produktion, der er. Det er den slags, man gør under revolutioner. Forestil dig, at du har bygget og investeret ti mia. i et produktionsanlæg under nogle givne forudsætninger, og så ændres spillereglerne. Det er jo helt ekstremt,” lyder det fra Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv. 

Også han savner en konsekvensanalyse af, hvad Kommissionens forskellige forslag vil betyde. 

”Det, der gør det vildt, er, at man foreslår nogle ekstreme indgreb uden at dokumentere effekten. Både i forhold til hvad det vil betyde for priserne og for investeringsvilligheden. Vores største frygt er, at man kommer til at jappe det her igennem i en stemning af panik. Man kan risikere at gøre meget stor skade med den slags hovsa-lovgivning,” mener Ulrich Bang, der er anderledes positivt stemt over for at se på at forbedre markedet for PPA’er, så alle forbrugere får mulighed for at tegne fastpriskontrakter. 

Populistisk forslag

Til gengæld ser Ulrich Bang med stor alvor på, at Kommissionen også har blandt sine forslag, at man kan se på at gøre det midlertidige prisloft over el, som EU-Kommissionen har vedtaget i en forordning skal gælde fra 1. december 2022 til 30. juni 2023 af mere permanent karakter. Et prisloft, som endnu ikke er udmøntet i dansk lovgivning. For eksempel skal det kunne aktiveres i fremtidige krisesituationer. 

Kommissionen understreger dog, at det ikke må skade investeringslysten i vedvarende energi. 

Ifølge Ulrich Bang vil det dog svare til at indføre en form for permanent beskatning af sektoren, som han mener, der ikke er hjemmel til i traktaten, fordi en elmarkedsreform skal vedtages med kvalificeret flertal, mens skatter kun kan vedtages i EU med enstemmighed. 

”Desuden er der ingen, der ved, hvad det vil betyde i praksis og hvilken omfordeling, det kan give. Det er et populistisk forslag, som skal få folk til at tro, at det giver dem penge tilbage, men der ingen der ved, hvad det vil give af provenu,” påpeger Ulrich Bang.

Drop det

Han mener, det er vigtigere at fokusere på at dele det tyske elmarked op i forskellige budzoner, på samme måde som Skandinavien er. På den måde vil man i hvert fald lokalt kunne få prisen på el længere ned. Det er også noget, den fælleseuropæiske energiregulator, ACER, taler for, og der er da også et spørgsmål med i høringsmaterialet, som lyder ”ser du en fordel i et langsigtet skift af det europæiske elmarked til mere detaljerede priszoner?”

Hos Green Power Denmark er man af den opfattelse, at en reform af elmarkedet bør droppes helt og aldeles. Her mener man, at der er tale om en langsigtet løsning på et kortsigtet problem.

”De høje priser er en udfordring for os alle. Men vi mener ikke, der er behov for at ændre de grundlæggende regler på elmarkedet og er meget bekymrede for den forhastede proces. Markedet fungerer og sender med de høje priser et signal til forbrugerne om, at de skal bruge mindre strøm og investere i billigere produktionsformer som vind- og solenergi,” siger Jacob Klivager, der mener, at Europa i bund og grund er for afhængig af fossil energi, og det strategiske svar på det er at investere endnu mere i grønne løsninger. 

Aagaard: ro på

Når høringsfristen på EU-Kommissionens forskellige idéer udløber 13. februar, vil Kommissionen gå i gang med et skrue et endeligt forslag til en reform af elmarkedet sammen. Ideen er, at det skal præsenteres i marts. Højst sandsynligt så det kan præsenteres for EU’s stats- og regeringsledere, når de holder topmøde d. 23./24. marts.

EU’s energikommissær Kadri Simson præsenterede allerede nogle af ideerne til reformen for EU’s energiministre på et møde i Bruxelles 19. december. 

Den gang sagde den danske energiminister, Lars Aagaard (M), inden han gik ind til mødet, at en elmarkedsreform ikke er noget, der skal hastes igennem, ”for det er jo ikke sådan, at vi har en bil, der er i stykker, som skal på værkstedet lige nu,” som han udtrykte det. 

”Det er langsigtet, hvordan markedet skal virke. Der synes jeg kun, det er super, at man løbende evaluerer, om det markedsdesign vi har lavet, det er rigtigt. Så det er rigtig godt. Men det er sådan en, hvor jeg tænker: Der skal pulsen lige ned, fordi det er strukturreformer. Det kommer jo til at være hos os i mange år,” lød det fra den den gang nyudpegede minister.