NKT ser ikke lav vandstand i Rhinen ramme i denne omgang

Selvom NKT har en omfattende kabelproduktion i Køln, regner det danske selskab ikke med at blive ramt af lave vandstande i floden Rhinen, der bruges som fragtrute.
Foto: NKT
Foto: NKT
MARKETWIRE

NKT har ikke store kabelprojekter, der skal fragtes på den tyske flod Rhinen i øjeblikket, og kabelkoncernen venter derfor heller ikke, at den meget lave vandstand i floden lige nu kommer til at ramme selskabets performance.

Det siger kommunikationschef Louise Westh Naldal fra NKT til MarketWire.

”Vi har ikke noget signifikant, der står og skal fragtes på pramme i øjeblikket, så vi regner ikke med, at det kommer til at påvirke vores performance i den her omgang.”

”Havde vi haft et stort projekt, som skulle fragtes på pramme, så var det selvfølgelig en udfordring,” siger Louise Westh Naldal.

NKT har omfattende kabelproduktion i Køln, hvorfra det sender færdigt producerede kabler på pramme på Rhinen til selskabet udskibningsstation i Rotterdam.

Lav vandstand i Rhinen var et stort problem for selskabet tilbage i 2018, hvor det var en medvirkende årsag til, at selskabet dengang måtte nedjustere resultatforventningerne.

NKT kommer onsdag med regnskab for andet kvartal.

Fredag ved 16.45-tiden ligger NKT-aktien 2,6 pct. lavere i 379,80 kr.

NKT indfrier hybridobligationer en del før tid

NKT vinder havvindmøllekabelkontrakt med værdi på op til 300 mio. euro

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også