Vestas får USA-ordre på 131 MW

Den amerikanske PTC-støtteordning spiller en nøglerolle i ny Vestas-ordre fra den anden side af Atlanten.
AF RITZAU FINANS

Vestas fortsætter fredag ordrestrømmen med annonceringen af endnu en stor amerikansk ordre. Denne gang er der tale om en fast og ubetinget ordre på 130 MW fra en unavngiven kunde.

Der er tale om dele til V112-3,45 MW-møller, oplyser Vestas.

At der er tale om komponenter skyldes, at kunden har sikret sig støtte under den amerikanske PTC-ordning til yderligere kapacitet ud over de nævnte 131 megawatt.

Analytikere vurderer, at kunder med denne type komponentbestillinger sikrer sig PTC-støtte til projekter, der reelt er 10 gange større end størrelsen på den første faste ordre.

Den amerikanske PTC-ordning bliver nedtrappet i værdi efter årsskiftet, og for at få fuld støtte på de næste års projekter skal der afholdes omkostninger i størrelsesordenen 10 pct. af møllernes værdi inden årsskiftet. Og en af måderne at gøre det på er altså at købe komponenter.

Vestas har haft fuld fart på ordrebøgerne og det kan fortsætte de sidste dage af året. Hertil skal lægges en klump af "uannoncerede" ordrer, som selskabet først offentliggør i regnskabet for 2016. Indtil videre har Vestas annonceret ordrer i 2016 for i alt 8776 megawatt. Dermed er der gode muligheder for, at Vestas kan slå sidste års ordrerekord på 8943 megawatt.

Vestas henter miniordre i Ukraine

Vestas sikrer sig dagens tredje amerikansk ordre 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også