EnergiWatch

Vestas sikrer sig dagens tredje amerikansk ordre

Torsdag tegner til at blive en solid dag for den danske møllefabrikant.

Foto: Vestas

Vestas har torsdag nu offentliggjort tre amerikanske ordrer. Den første var på 140 megawatt, og kort tid efter blev der annonceret yderligere to kontrakter - på henholdsvis 40 og 70 megawatt.

Kundens og projektets navn på de to sidste bestillinger oplyses ikke.

For alle tre ordrer er der tale om bestilling af møllekomponenter, og i det ligger der, at kunderne har sikret sig støtte under den amerikanske PTC-ordning til yderligere kapacitet udover de nævnte megawatt i de første aftaler.

Analytikere vurderer, at kunder med denne type komponentbestillinger sikrer sig PTC-støtte til projekter, der reelt er 10 gange større end størrelsen på den første faste ordre.

Den amerikanske PTC-ordning bliver nedtrappet i værdi efter årsskiftet, og for at få fuld støtte til de næste års projekter skal der afholdes omkostninger i størrelsesordenen 10 pct. af møllernes værdi inden årsskiftet. Og en af måderne at gøre det på er altså ved at købe komponenter.

Onsdag annoncerede Vestas tre tilsvarende komponentordrer i USA på henholdsvis 200, 48 og 43 megawatt. Inklusive dagens nye amerikanske ordrer har Vestas nået en samlet ordreindgang for 2016 på 8624 megawatt.

Flere ordrer kan komme til de kommende dage, og hertil skal lægges en klump af "uannoncerede" ordrer, som selskabet først offentliggør i regnskabet for 2016. Derfor er der gode muligheder for, at Vestas kan slå sidste års ordrerekord på 8943 megawatt.

Vestas trækker hemmelig amerikansk bestilling

Vestas henter ny Warren Buffett-ordre

Vestas i 2016: Tre begivenheder afsporede kursfest

Vestas ordreestimat på vej til at blive sprængt

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs