20.000 nye ingeniører til Nordsøen i år

Den britiske olie- og gassektor vil bare i år skabe 20.000 nye ingeniørjobs, skriver medie.
Foto: Songa Offshore
Foto: Songa Offshore

Olie- og gassektoren trækker i den grad væksten i Storbritannien, der i løbet af de kommende år vil have brug for udenlandske ingeniører for at kunne leve op til efterspørgslen. Antallet af nyuddannede er simpelthen ikke stort nok, skriver Rigzone.

Ifølge brancheforeningen Energy UK bidrog industrien direkte til den britiske økonomi med 33 mia. USD i 2012, en stigning på fire mia. USD fra 2011, mens olie- og gassektoren i 2012 beskæftigede 125.000. Og det tal vil formentlig stige betydeligt.

Video: Sådan skal Hejre-feltet bygges

I hvert fald anslår ingeniørfirmaet Aquman, at man bare i 2014 vil have behov for at ansætte 20.000 ingeniører i Nordsøen, mens regeringen ifølge Rigzone forventer en efterspørgsel på omkring 87.000 nyuddannede ingeniører hvert år de næste ti år i Storbritannien.

Det er selvsagt ikke alle, der skal ansættes i olie- og gassektoren, men uanset hvad vil det skabe muligheder for udenlandske ingeniører, da Storbritannien selv udklækker 46.000 nyuddannede om året.

Og de manglende nyuddannede kan skabe problemer på sigt, mener adm. direktør for Aquaterra Energy Patrick Phelan:

"At efterspørgslen efter civilingeniører i Storbritannien langt overstiger det nuværende udbud er et stort problem. Små og mellemstore virksomheder vil finde ud af, at der simpelthen ikke er nok kandidater. Medmindre vi prioriterer dette, vil problemet fortsætte ud i fremtiden med reelle og varige negative konsekvenser for vores branche," siger han ifølge Rigzone.

Det er ikke første gang, at potentialet i den britiske offshoresektor bliver fremhævet. I en analyse for nylig anslog Bank of Scotland, at sektoren har brug for ikke mindre end 39.000 nye medarbejdere inden for de næste to år.

Siri-problemer trækker ud

Minister afviser Semco og SE

Staten: Oliejagt for dyr i Danmark

Denne artikel er leveret af vores søstersite ShippingWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også