Kapitalfonde afviste investeringer i Siemens Energy inden suspenderet prognose

Kapitalfonde som Blackstone, KKR og Clayton Dubilier & Rice har længe haft overvejelser over at investere i Siemens Energy, men lod være. 
Siemens Energy suspenderede torsdag sine forventninger til 2023. | Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Siemens Energy suspenderede torsdag sine forventninger til 2023. | Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Flere kapitalfonde har i de seneste måneder droppet planer om at investere i Siemens Energy, der sent torsdag suspenderede sin prognose for 2023.

Begrundelsen var ifølge kilder Siemens Energys uforudsigelige forretningsnatur, skriver Bloomberg News.

Det er kapitalfonde som Blackstone, KKR og Clayton Dubilier & Rice, der alle har haft energiaktien under overvejelse som mulig investering gennem moderselskabet Siemens, der ejer 32 pct. af aktiekapitalen i Siemens Energy.

En due dilligence-undersøgelse gav dog anledning til bekymringer om risici i forretningen, hvorfor overvejelserne blev droppet. Det er videre usandsynligt, at de skulle blive taget til genovervejelse foreløbig, fortæller kilderne til Bloomberg News.

Siemens Energy suspenderede torsdag sine forventninger til 2023, efter at en gennemgang viste væsentlige kvalitetsproblemer med en række komponenter, der bruges i nogle af selskabets landbaserede vindmøller, oplyser selskabet i en meddelelse torsdag aften.

Omkostningerne forbundet med kvalitetsproblemerne vil sandsynligvis overstige 1 mia. euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også