Siemens Energy suspenderer forventningerne - har store problemer med kvaliteten

Kvalitetsproblemer med en række komponenter til landvindmøller kommer til at koste Siemens Energy i indeværende regnskabsår. 
Foto: Anders Holst Pedersen
Foto: Anders Holst Pedersen
AF MARKETWIRE

Store kvalitetsproblemer får nu Siemens Energy til at suspendere forventningerne til indeværende regnskabsår.

Det sker, efter at en gennemgang har vist væsentlige kvalitetsproblemer med en række komponenter, der bruges i nogle af selskabets landbaserede vindmøller, oplyser selskabet i en meddelelse torsdag aften.

”Den nuværende status for den tekniske gennemgang tyder på at for at nå målsætningen for produktkvaliteten på visse onshore-platforme, vil der blive afholdt væsentligt højere omkostninger end tidligere antaget,” skriver Siemens Energy og uddyber:

”Potentielle kvalitetsrelaterede foranstaltninger og de tilhørende omkostninger evalueres i øjeblikket og vil sandsynligvis være på over 1 mia. euro.”

Ud over kvalitetsudfordringer er Siemens Gamesa også i færd med at gennemgå sin nuværende forretningsplan, da forbedringer af produktiviteten ikke indfries i samme grad, som selskabet havde forudset. Hertil kommer udfordringer med at få produktionen af havmøller op i gear.

”Det er for tidligt at komme med et eksakt estimat for de finansielle konsekvenser af kvalitetsproblemerne og bedømme virkningen af gennemgangen af forudsætningerne i vores forretningsplan,” skriver Siemens Energy.

Selskabet fastholder forventningerne til omsætningen. Prognosen blev da også opjusteret så sent som i maj til en vækst i det sammenlignelige salg på 10-12 pct. fra tidligere 3-7 pct. Ved den lejlighed dæmpede Siemens Energy til gengæld forventningerne til sin overskudsgrad før særlige poster til den nedre ende af sin oprindelige prognose på 1-3 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også