Nyt erhvervspartnerskab vil sikre billigere brændstof

Et nyt partnerskab i Trekantområdet vil sætte fokus på, at virksomheder kan udnytte hinandens energistrømme, skriver Børsen.
Foto: Vækstfonden/PR
Foto: Vækstfonden/PR

Et nyt erhvervspartnerskab i Trekantområdet, der går under navnet Triangle Energy Alliance, TEA, vil gøre grønne brændstoffer billigere, skriver Børsen.

Tanken er, at virksomheder, der ligger tæt på hinanden geografisk, kan udnytte hinandens energistrømme.

"De her synergieffekter kan levere omkostningsreduktioner på op til 20 pct., blandt andet ved at vi kan sælge overskudsvarmen til fjernvarme. En femtedel af omkostningerne kan være vippen, der afgør, hvorvidt der er efterspørgsel på brændstofferne," siger Christian Motzfeldt, formand for Triangle Energy Alliance, til Børsen.

Det nye partnerskab, der består af 13 virksomheder og syv kommuner, er klar med investeringer for "en god håndfuld mia. kr.", og ifølge Christian Motzfeldt vil man allerede kunne levere grønne brændstoffer fra 2022.

TEA består af Cowi, Process Engineering, Airco Process Technology, Nature Energy, Energnist, Fredericia Havn, TVIS, Billund Lufthavn, Green Hydrogen Systems, Shell, Vattenfall, Ørsted og Everfuel. Dertil kommer kommunerne Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Billund, Haderslev og Vejen.

Vestager giver grønt lys til polsk havvindstøtte på over 150 milliarder

Genbrug af vindmøllevinger ligger stadig langt ude i fremtiden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også